![]() |
||||||||
Gratis kurser i rekruttering, fastholdelse og fundraisingCenter for frivilligt socialt arbejde har fået til opgave at udvikle et nyt kursustilbud – kaldet Forenings-fundamentet – som over de kommende fire år skal styrke kompetencerne for de personer, som arbejder med rekruttering og fastholdelse af frivillige samt fundraising i relation til frivillige aktiviteter med et socialt formål. Læs mere om de nye kursustilbud under Foreningsfundamentet. |
|
|||||||
Satspuljen forhøjet med 157 millioner kroner20. oktober 2010
Den 12. oktober 2010 meddeler Frivilligrådet, at der nu er fundet yderligere 157,2 millioner kroner ekstra til satspuljen i 2011. Det fremgår af et notat fra forhandlingerne, der omtales i Kristeligt Dagblad den 12. oktober 2010. Satspuljen stod ellers til at være på kun ca. 300 millioner kroner, mod normalt en milliard. Satspuljen er stadig mindre end det halve af det normale niveau. Ifølge notatet fremgår det desuden, at regeringen har afsat 264 millioner kroner til forhandling i Socialministeriets regi, 84 millioner kroner til socialpsykiatrien, 160 kroner til udsatte grupper, samt 20 millioner til handicappede. Grunden til at satspuljen i 2011 er så meget mindre, end den plejer er, at lønstigningerne på arbejdsmarkedet, der regulerer størrelsen på satspuljen, har været mindre, end de plejer. Pengene i satspuljen kommer fra, at overførselsindkomster ikke stiger i samme grad som lønninger. Satspuljen giver støtte til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, der arbejder på at forbedre forholdene for folk på overførselsindkomster og socialt udsatte grupper. Det drejer sig bl.a. om indsatser for hjemløse, psykisk syge, prostituerede og stof- og alkoholmisbrugere. Læs mere om satspuljen og de ekstra midler og se link til artiklen i Kristeligt Dagblad på Frivilligrådets hjemmeside. |
|
|||||||
