![]() |
||||||||
Gratis kurser i rekruttering, fastholdelse og fundraisingCenter for frivilligt socialt arbejde har fået til opgave at udvikle et nyt kursustilbud – kaldet Forenings-fundamentet – som over de kommende fire år skal styrke kompetencerne for de personer, som arbejder med rekruttering og fastholdelse af frivillige samt fundraising i relation til frivillige aktiviteter med et socialt formål. Læs mere om de nye kursustilbud under Foreningsfundamentet. |
|
|||||||
Ny diplomuddannelse for ledere i den frivillige verden25. maj 2011
I samarbejde med University College Lillebælt (UCL) er Center for frivilligt socialt arbejde i gang med at tilrettelægge en helt ny diplomuddannelse for ledere i den frivillige verden. I dette efterår har vi derfor mulighed for at tilbyde et kompetencegivende kursus-modul på diplomniveau i regi af Foreningshøjskolen. Kursusmodulet ”Ledelse i frivillige organisationer” kan enten tages som et selvstændigt forløb eller evt. som et enkelt modul på en fuld Diplomuddannelse for ledere i den frivillige verden. Modulet giver 5 ECTS-point og udbydes som to internater af hver to dages varighed med efterfølgende eksamen. Formålet med modulet er at styrke deltagernes kompetencer som ledere af frivilligt arbejde, ved at give dem en teoretisk og praktisk viden med henblik på selvstændigt at kunne analysere, reflektere og håndtere de særlige vilkår for ledelse i den frivillige sektor. Under-visningen foregår på LedelsesAkademiet Lillebælt i Odense og begynder til november 2011. I slutningen af juni kan du læse meget mere om indholdet i modulet og diplomuddannelsen og få nærmere oplysninger om optagelseskrav, pris og tilmeldingsfrist her på siden og i vores nyhedsbrev. KontaktHar du allerede nu spørgsmål vedr. modulet eller diplomuddannelsen, er du velkommen til at kontakte konsulent Ole Christian Madsen på tlf: 66 14 60 61 eller mail: ocm@frivillighed.dk. |
|
|||||||
