![]() |
||||||||
Nyt kursuskatalog for foråret 2012Uddannelsespuljens kursuskatalog er på vej i trykken. Vi sender det nye katalog ud med posten i løbet af uge 3. Kig med i det nye katalogAllerede nu kan du orientere dig i Uddannelsespuljens mange tilbud om kurser, netværk og fyraftensmøder i foråret 2012. Du kan se dem i vores kursusoversigt, men vi har også lagt kataloget ud til download. Tilmelding til kurserVær opmærksom på at du først kan tilmelde dig de mange kurser, netværk og fyraftensmøder fra mandag den 30. januar klokken 10.00. Tilmelding sker via Kursusoversigten. |
|
|||||||
Kom til Decemberkonferencen 2009 om "Det iderige civilsamfund"22. oktober 2009
Det iderige civilsamfund Civilsamfundet er en af grund-stenene i et velfungerende samfund. Det er her vi skaber social kapital, fællesskaber, interessevaretagelse, demokrati, men også social service, uddannelse, politik, sundhedstilbud – og meget, meget mere. Vi lever i en foranderlig tid, hvor relationerne mellem samfundets sektorer er i bevægelse. Samtidig giver en række demografiske og økonomiske udfordringer anledning til at stille skarpt på civilsamfundets kapacitet og potentialer. Skal civilsamfundet være velfærdsleverandør, demokrativugge, mødeplads og ”legeplads”? Er det overhovedet et spørgsmål om både/og eller enten/eller? Det kan du opleveMed Decemberkonferencen 2009 vil vi gerne stimulere debatten og hjælpe aktørerne i civilsamfundet med at formulere visioner, holdninger og meninger. Samtidig vil vi gerne vise, hvad civilsamfundet er for en størrelse: Hvem er med og hvilke roller varetager civilsamfundets organisationer traditionelt? I vores idecafé ”Det iderige civilsamfund i praksis” møder du organisationer, som i praksis har arbejdet med nye ideer og løsninger på forskellige udfordringer – det kan både handle om at inddrage nye grupper af frivillige, igangsætte nye former for samarbejde eller om at udvikle aktiviteter i forhold til nye målgrupper. I workshoppen ”Hvordan kan vi skabe fantastiske resultater med frivilligt arbejde?” anvender vi metoden: Ideku®. Og sidst, men ikke mindst, vil konferencen handle om det, du ønsker at sætte på dagsordenen. Download evt. programmet neden for. Skab din egen dagsorden i Open SpacePå Decemberkonferencen i år har vi valgt at gå nye veje og introducerer dig i løbet af dagen til en meget aktiv og involverende mødeform, der hedder Open Space Technology. I Open Space er der ingen hovedtaler, ingen panel-diskussioner, ingen biografrækker og alt dét, vi kender fra ”almindelige” konferencer. I stedet er du inviteret til at sætte de emner på dagsordenen, som brænder allermest på her og nu under overskriften: De frivillige organisationer i velfærdssamfundet - medspiller, modspiller eller er vi bare ligeglade? Du må meget gerne gøre dig tanker hjemmefra om hvilke emner, du har lyst til at få sat på dagsordenen! Se evt. mere om Open Space hos Alt4Kreativ. Vi glæder os til at se dig. Læs mere i programmet og meld dig til Decemberkonferencen. Download |
|
|||||||

