![]() |
||||||||
Nyt kursuskatalog for foråret 2012Uddannelsespuljens kursuskatalog er på vej i trykken. Vi sender det nye katalog ud med posten i løbet af uge 3. Kig med i det nye katalogAllerede nu kan du orientere dig i Uddannelsespuljens mange tilbud om kurser, netværk og fyraftensmøder i foråret 2012. Du kan se dem i vores kursusoversigt, men vi har også lagt kataloget ud til download. Tilmelding til kurserVær opmærksom på at du først kan tilmelde dig de mange kurser, netværk og fyraftensmøder fra mandag den 30. januar klokken 10.00. Tilmelding sker via Kursusoversigten. |
|
|||||||
Invitation til Uddannelseskonferencen 200920. august 2009
Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde inviterer hermed til den årlige uddannelseskonference under Uddannelsespuljen, som har fået titlen: Redskaber til kompetenceudvikling og læring i det frivillige sociale arbejde - trends og metoder Konferencen er for alle jer, der til dagligt arbejder med at tilrettelægge læringsaktiviteter for frivillige og er samtidig en oplagt lejlighed til sammen at skabe netværk, inspiration og faglige debatter omkring kompetenceudvikling af frivillige. Ny trends og metoderI år sætter vi blandt andet fokus på et udvalg af de nye trends og metoder, som de senere år har præget debatten om kompetenceudvikling og læring både indenfor uddannelsesområdet og i erhvervslivet. Vi ser på, om det er tilgange og redskaber, der med fordel kan anvendes i de frivillige sociale foreninger, i så fald hvordan og om der er overvejelser, man bør gøre sig, inden man hopper med på bølgen. Find f.eks. ud af om læringsstile er noget, du med fordel kan indtænke, når foreningens læringsaktiviteter skal planlægges. Eller hvad med brugen af såkaldte "energizers", der på forskellige måder aktiverer dem, der skal lære? Er det kun for "smart-i-en-fart"-konsulenterne eller kan de bidrage til det pædagogiske udbytte? Tager du din målgruppe alvorligt?Helt nyt er alt dog ikke, da konferencen også byder på nogle af de analysemetoder og redskaber, som relativt længe har været anerkendte som væsentlige for enhver, der gerne vil lære andre noget, og derfor også kan tilbyde relevant inspiration i arbejdet med udvikling og læring af frivillige. Enhver underviser eller uddannelseskonsulent med respekt for sig selv ved f.eks. godt, at det er væsentligt at have en forståelse for målgruppen for at kunne tilrettelæring læring, der giver mening. Men hvor alvorligt tager vi egentlig analysen af vores målgruppe(r) og hvilke konsekvenser drager vi? Det og meget mere kan du vælge at dykke længere ned i på årets uddannelseskonference. Vi glæder os til at se jer! Uddannelseskonferencen finder sted den 22. september 2009 på Dalum landbrugsskole i Odense. Der er plads til 125 deltagere efter først-til-mølle princippet. Læs mere og tilmeld dig konferencen.
|
|
|||||||
