![]() |
||||||||
Nyt kursuskatalog for foråret 2012Uddannelsespuljens kursuskatalog er på vej i trykken. Vi sender det nye katalog ud med posten i løbet af uge 3. Kig med i det nye katalogAllerede nu kan du orientere dig i Uddannelsespuljens mange tilbud om kurser, netværk og fyraftensmøder i foråret 2012. Du kan se dem i vores kursusoversigt, men vi har også lagt kataloget ud til download. Tilmelding til kurserVær opmærksom på at du først kan tilmelde dig de mange kurser, netværk og fyraftensmøder fra mandag den 30. januar klokken 10.00. Tilmelding sker via Kursusoversigten. |
|
|||||||
Gør du en forskel? - Ny film om unges foreningsengagement30. april 2009
I den helt nye film "Gør du en forskel?" - møder vi fem aktive unge, som hver især fortæller om deres foreninger, deres engagement og om den betydning engagementet og fællesskabet i foreningerne har for dem. Vi er inviteret med, når unge frivillige i Red Barnet Ungdom arrangerer eventyrlig søndag for asylbørn i Kongelunden, vi er med træner og spillere på banen i Skt. Klemens Basket Ball Klub. Vi går til premiere på teaterstykket Phable Says, som er skrevet og spillet af unge i teaterforeningen Lo Speccio og endelig møder vi de unge frivillige i Ventilen - et værested for ensomme unge. Fælles for de unge i filmen er, at foreninger er dybt meningsfulde frirum, hvor de unge i fællesskab med andre unge har mulighed for at prøve kræfter med sig selv og hinanden, de lærer noget nyt, får erfaringer og udvikler sig - samtidig med at de får mulighed for at gøre noget godt for andre. Filmen er livsbekræftende og slå med syvtommersøm fast, at unge faktisk godt gider gøre en forskel! Gør du en forskel? er tilrettelagt af Louise Rasmussen og produceret af Film & TV Compagniet og har modtaget støtte fra Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet. Filmen varer 43 minutter og kan bestilles på dvd for 40 kroner hos Center for frivilligt socialt arbejde. Bestil filmen "Gør du en forskel?" .
|
|
|||||||

Godt en tredjedel af alle unge i alderen 16-25 år deltager i frivilligt arbejde i det danske foreningsliv og unge er stort set lige så aktive i foreningslivet som de voksne. De lægger stor aktivitet for dagen og er endda mere positive over for at yde en frivillig indsats - end de mellemste aldersgrupper, som traditionelt er dem, der oftest deltager i frivilligt foreningsarbejde.