Frivillige organisationer i en ny tid – ny norsk forskning

Forskere ved det norske Senter for forskning på sivilsamfunn og frivillig sektor har netop udgivet en ny rapport: Frivillige organisasjoner i en ny tid - Utfordringer og endringsprosesser.

Rapporten er et af resultaterne fra et 2-årigt forskningsprojekt, som har til formål at udarbejde en tilstandsrapport om den frivillige sektor og de frivillige organisationer i Norge.

Se mere i rapporten Frivillige organisasjoner i en ny tid - Utfordringer og endringsprosesser.

Forandrede rammebetingelser

I rapporten beskriver forskerne, hvordan de norske frivillige organisationer gennem de seneste 10 år har oplevet en række forandringer i deres rammebetingelser.

Flere af de landsdækkende frivillige organisationer har oplevet en nedgang i antallet af medlemmer, lokalafdelinger og frivillige. Denne udvikling har været særlig mærkbar blandt de traditionelle folkebevægelser.

Forskerne bag rapporten peger på, at ovenstående er resultater af en afideologisering og en øget individualisering af det civile samfund. Med det mener forskerne, at der har været en dalende interesse blandt borgerne for at deltage i frivillige organisationer, som arbejder for at varetage overordnede samfundshensyn og værdier. I stedet ser det ud som om borgerne er mere optaget af organisationer, som tilbyder aktiviteter, som dækker egne personlige behov og interesser.

Bedre økonomi - øgede krav

Rapporten viser også at de frivillige organisationers forhold til de politiske myndigheder, har ændret sig. Gennem de seneste ti år har en øget politisk interesse og velvilje over for de frivillige organisationer, udmøntet sig i bedre økonomiske rammevilkår. Sideløbende med denne udvikling har myndighederne udarbejdet flere nye og mere detaljerede regelsæt for, hvordan de forskellige tilskud skal fordeles og kontrollen heraf. Endelig viser rapporten at de frivillige organisationer i større grad end tidligere skal deltage i udbudskonkurrencer på lige fod med private og offentlige aktører, om opgaver som de hidtil selv har drevet. Disse forandringer har i flere tilfælde ført til strengere krav til dokumentation og regelmæssige evalueringer af organisationernes aktiviteter og virkning.

Organisationerne tilpasser sig forandringerne

Organisationerne har på forskellig måde forsøgt at tilpasse sig de forandringer, der knytter an til afideologisering, individualisering og offentlig politik. De har professionaliseret deres ledelse, forsøgt at effektivisere deres organisationsstrukturer og satset på kompetenceudvikling og uddannelse blandt de ansatte medarbejdere. Nogle organisationer har nedtonet betydningen af medlemsdemokratiet. Mange har været optaget af bedre synliggørelse og har engageret sig i lobbyvirksomhed over for myndigheder og offentligheden. Organisationernes centrale sekretariater er blevet vigtige serviceinstanser i forhold til lokalafdelinger og medlemmer og i forhold til at koordinere kontakten med myndighederne.

Udøvere af offentlig politik eller entreprenøre?

Den hidtidige offentlige politik i forhold til den frivillige sektor har været gunstig for de frivillige organisationer, men har samtidig skabt en række dilemmaer. Et eksempel på dette er, at strenge krav fra myndighederne kan presse de frivillige organisationer i retning mod at blive udøvere af offentlig politik i stedet for nytænkende entreprenører på det frivillige felt.

Kilde: Trygve Gulbrandsen og Guro Ødegård: Frivillige organisasjoner i ny tid. Senter for forskning på sivilsamfunn og frivillig sektor, Rapport 2011:1.

Se mere i rapporten Frivillige organisasjoner i en ny tid - Utfordringer og endringsprosesser.

Vis alle nyheder