![]() |
||||||||
Gratis kurser i rekruttering, fastholdelse og fundraisingCenter for frivilligt socialt arbejde har fået til opgave at udvikle et nyt kursustilbud – kaldet Forenings-fundamentet – som over de kommende fire år skal styrke kompetencerne for de personer, som arbejder med rekruttering og fastholdelse af frivillige samt fundraising i relation til frivillige aktiviteter med et socialt formål. Læs mere om de nye kursustilbud under Foreningsfundamentet. |
|
|||||||
Fem nye frivilligcentre i Danmark28. februar 2011
I Gentofte, Furesø, Fredensborg, Høje-Taastrup og Tønder Kommuner er der frivilligcentre på vej. I Gentofte og Fredensborg er centrene allerede i gang, og de øvrige følger i løbet af 2011. I Landsforeningen Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark (FriSe) glæder man sig over de fem nye frivilligcentre, der øger antallet af frivilligcentre fra 46 til 51. Sussi Maack, der er sekretariatsleder i FriSe, udtaler i en meddelelse på foreningens hjemmeside: Regeringen har længe haft som mål, at alle kommuner skal have et frivilligcenter. Det er et mål, som vi deler - fordi frivilligcentrene fremmer den lokale frivillighed. Men et frivilligcenter fungerer kun, hvis der er en lokal opbakning til det fra foreninger, borgere og kommuner. Og det er der i de fem kommuner, der nu har frivilligcentre på vej. De nye frivilligcentre finansieres af deres egen kommune og Socialministeriet. Sidstnævnte har netop bevilliget 4,7 millioner til opstarten af de fem nye frivilligcentre. I en pressemeddelelse fra Socialministeriet siger socialminister Benedikte Kiær: Det er dejligt at kunne støtte de frivillige kræfter, der nu sætter gang i at etablere fem nye frivilligcentre. Centrene kan bidrage til at skabe et godt samarbejde mellem de frivillige foreninger, kommunen og det lokale erhvervsliv. Og dermed bliver de centrale mødesteder for det lokale foreningsliv. Læs mere om etableringen af de fem frivilligcentre i Socialministeriets pressemeddelelse. |
|
|||||||
