frivillighed.dk - frivillighed.dk, frivilligt socialt arbejde, frivilligt arbejde, frivillighed, frivillige, kompetenceudvikling, frivillig sektor, frivilligt, center for frivilligt socialt arbejde, frivillige foreninger, frivillige organisationer, sociale foreninger, sociale organisationer, foreningsarbejde, frivilligt, foreningsengagement, foreningshjælp, organisationsudvikling, rådgivning, kurser for frivillige, frivilligcenter, decemberkonference

English Selvbetjening Tip en ven Læs siden op Gå til forsiden Forstør skrift Om frivillighed.dk Sitemap Print side
blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif
top-corners.gif
  image  
   
  cheader-viden.gif dandilion1 - spejlvendt.jpg

Gratis kurser i rekruttering, fastholdelse og fundraising

Center for frivilligt socialt arbejde har fået til opgave at udvikle et nyt kursustilbud – kaldet Forenings-fundamentet – som over de kommende fire år skal styrke kompetencerne for de personer, som arbejder med rekruttering og fastholdelse af frivillige samt fundraising i relation til frivillige aktiviteter med et socialt formål.

Læs mere om de nye kursustilbud under Foreningsfundamentet.

 
 

2012 - året for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne

4. januar 2012

2012 er europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Formålet med året er at fremme skabelsen af en kultur med aktiv aldring baseret på et samfund for alle aldersgrupper. Det skal ske ved at fremme og synliggøre metoder til at mobilisere potentialerne hos den voksende andel af ældre i befolkningen.

Aktiv aldring på Social- og Integrationsministeriets område

På det sociale område handler aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne i høj grad om at fremme sunde, aktive og indholdsrige ældreliv i et inkluderende samfund efter pensionsalderen. Og det handler om at fastholde muligheden for at være herre i sit eget liv længst muligt.

Ældre er en vigtig ressource, som ofte både kan og vil bidrage til samfundet også længe efter deres tilbagetrækning fra det almindelige arbejdsmarked. Det skal der sættes fokus på i 2012, og der skal peges på veje til at frigøre ældres ressourcer og give dem mulighed for at bidrage aktivt i samfundslivet. Det kan fx være gennem deltagelse i frivilligt arbejde, i det lokale foreningsliv eller gennem samvær med børn og børnebørn.

Ansøgningspulje

Social- og Integrationsministeriet vil udmelde en ansøgningspulje til at fremme aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne i begyndelsen af 2012. Der er afsat 8 mio. kr. til denne ansøgningspulje gennem satspuljeaftalen for 2012.

Når puljen bliver udmeldt, vil du kunne læse mere om den på ministeriets hjemmeside.

Solidaritet mellem generationerne

Social- og Integrationsministeriet vil også bruge året som en anledning til at arbejde for et rummeligt samfund, hvor ældre mennesker er naturlige og ligeværdige deltagere i hele samfundslivet. Der skal gøres op med stereotype opfattelser af ældre mennesker, og der skal peges på gevinsten ved at dyrke relationer mellem forskellige generationer og på at fremme et rummeligt samfund. Ministeriet vil i løbet af året lancere initiativer til at fremme disse formål.

Selvhjulpen længst muligt

Social- og Integrationsministeriet ønsker ligeledes at bruge året til at sætte fokus på perspektiverne ved at arbejde målrettet med at støtte ældre med behov for hjælp i at blive så selvhjulpne som muligt. Dette giver øget livskvalitet for den enkelte og frigør ressourcer

I 2012 vil ministeriet igangsætte et projekt til at understøtte kommunernes arbejde med at forebygge, genoptræne og hverdagsrehabilitere på ældreområdet. Projektet, der repræsenterer en satsning på 20 mio. kr., skal hjælpe ældre borgere til en højere grad af selvhjulenhed og dermed mindre behov for kompenserende hjælp. Hermed ventes de ældre at opnå større tilfredshed, selvstændighed og øget livskvalitet.

Ministeriet igangsætter desuden i 2012 et projekt til at styrke ældre borgeres it-færdigheder. Der er afsat 20 mio. kr. til konkrete initiativer, der skal hjælpe ældre borgere, der af forskellige grunde har få eller ingen erfaringer med brug af computer, netadgang osv.

Organisering af årets gennemførsel i Danmark

Der er nedsat en styregruppe for året bestående af Beskæftigelsesministeriet, Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed. Styregruppen udarbejder et nationalt program for året. Styregruppen er forankret i Beskæftigelsesministeriet, der også har udpeget en national koordinator i forhold til EU-Kommissionen.

Der er desuden nedsat en følgegruppe, som blandt andet skal bidrage til og udbrede kendskabet til Året for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne.

Åbningskonferencer

Året åbnes med to åbningskonferencer i København den 18. og 19. januar 2012 i Bella Center, København.

Den 18. januar mødes en lang række deltagere fra de europæiske lande for at markere årets opstart i EU, da Danmark varetager formandskabet for EU i første halvår af 2012.

Den 19. januar lanceres året for et dansk publikum. Alle er meget velkomne til at tilmelde sig den nationale konference, hvor det skal drøftes, hvordan vi skaber de bedste rammer for aktive ældreliv i Danmark.

Læs mere om programmet og tilmelding til Åbningskonferencen.

Vis alle nyheder

blank.gif

Modtag nyheder fra frivillighed.dk

Tilmelding

Marker de emner som du ønsker at modtage nyheder om. Udfyld med navn, mail mv. og klik på "tilmeld". Du vil modtage en besked på skærmen, som bekræfter din tilmelding.

Afmelding

Ønsker du at afmelde et nyhedsbrev - skal du klikke ud for det nyhedsbrev du ikke længere ønsker at modtage. Udfyld herefter boksen med navn og e-mail og klik så på "Afmeld". Du vil modtage en besked på skærmen, som bekræfter din afmelding.

Nyhedsmails

Navn *
E-mail *
Organisation
Adresse
Postnr & By
   
Powered by Webnodes CMS and Filecamp