![]() |
||||||||
|
||||||||
Projekt Frivillige
Tag en tørn som frivillig ved siden af din uddannelse, og få et diplom, du kan vedlægge dit eksamensbevis. Sådan lyder opfordringen i "Projekt Frivillig" - et nyt initiativ under Social-, Kultur og Undervisningsministeriet. Alle elever på ungdomsuddannelserne bliver fra februar 2010 tilbudt at deltage i et forløb med minimum 20 timers frivilligt arbejde. Det kan eksempelvis være som fodboldtræner eller lektiehjælp i en velgørende organisation. Forløbet med frivilligt arbejde foregår i løbet af uddannelsen og ligger uden for skoletiden. I alt er der afsat 8,8 millioner kroner om året på finansloven til Projekt Frivillig, som udspringer af et udvalg, som er nedsat af Indenrigs- og Socialministeriet i forbindelse med kvalitetsreformen. Udvalget, som færdiggjorde sit arbejde med en rapport i efteråret 2009, bestod ud over Socialministeriet af hhv. Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, lederforeningerne, elevorganisationerne og de frivillige organisationer. Er du interesseret i at læse udvalgets rapport, kan du hente den nederst her på siden. Landssekretariat på Center for frivilligt socialt arbejdeProjekt Frivillig har et landsdækkende sekretariat på Center for frivilligt socialt arbejde i Odense. Landssekretariatet er Projekt Frivilligs centrale samlingspunkt og har ansvar for at gennemføre initiativet i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og de frivillige foreninger og organisationer. Projekt Frivilligs aktiviteter og samarbejdsrelationer vil være på plads i løbet af foråret 2010 og vi forventer, at initiativet vil være fuldt udbygget fra og med august 2010. Læs mere om initiativet på Landssekretariatets hjemmeside: www.projektfrivillig.dk Kontakt
Du kan også kontakte Landssekretariatet på Center for frivilligt socialt arbejde, Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense, tlf: 66 14 60 61, mail: info@frivillighed.dk. Download |
Bestil vores nyhedsbrevVil du gerne modtage nyheder om Center for frivilligt socialt arbejdes aktiviteter, tilbud, kurser, netværk og konferencer? Så bestil vores gratis nyhedsbrev. Vi sender nyhedsbrevet ud via e-mail den sidste torsdag i hver måned. |
|||||||


