Fakta: Organisationernes kendetegn (former, aktiviteter og alder)

Organisationsformer og aktiviteter

Nedenfor kan du se fordelingen af de forskellige organisationsformer indenfor den frivillige sektor på forskellige samfundsområder.

Tabel 1. Fordelingen af frivillige organisationer på samfundsområder - særskilt for foreninger, selvejende institutioner, almennyttige fonde og landsorganisationer. I procent.

 Kilde: Ibsen, Bjarne (2006): "Foreningerne og de frivillige organisationer", i Boje, Fridberg og Ibsen (red) Den frivillige sektor i Danmark - omfang og betydning. København: Socialforskningsinstituttet, rapport 06:19. Hele tabellen kan ses heri.

* Undersøgelsen af foreninger, selvejende institutioner og fonde blev afgrænset til (det daværende) Fyns Amt. Læs mere om metoden i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): "Frivillighed og nonprofit i Danmark - omfang, organisation, økonomi og beskæftigelse. København: Socialforskningsinstituttet, rapport 06:18

I tabellen kan man se, at den største gruppe af foreninger findes indenfor kultur og idræt - til sammen udgør disse foreninger over halvdelen af det samlede antal foreninger. De arbejdsmarkedsrelaterede foreninger udgør godt en tiendedel, tæt fulgt af lokalsamfunds og boligforeninger.

De selvejende institutioner findes især på det sociale område (børnehaver, plejehjem, væresteder, herberger osv.), på kultur-, fritids- og idrætsområdet (idrætsanlæg, museer, teatre, musikskoler mv.), på uddannelsesområdet (private grundskoler, efterskoler, højskoler) og på lokalsamfundsområdet (forsamlingshuse, borgerhuse, aktivitetscentre mv.).

De almennyttige fonde retter sig særligt mod sociale opgaver, uddannelse og forskning, kultur, idræt og fritid samt mod filantropi, som dækker over, at de uddeler penge til almennyttige formål.

Landsorganisationerne er særligt udbredte på arbejdsmarkedsområdet, dvs. indenfor branche-, professions- og fagforeninger, hvor de ikke er langt fra at udgøre halvdelen af alle landsorganisationer. Det næststørste område er kultur-, fritids- og idrætsområdet, og det tredjestørste er social- og sundhedsområdet, der især tegnes af de sygdomsbekæmpende organisationer.

Alder

Halvdelen af de frivillige organisationer i Danmark er dannet efter 1975 og en fjerdedel siden 1990. Dette gælder både de lokale/regionale foreninger, landsorganisationerne og de selvejende institutioner og fonde. Kigger vi på samfundsområder er der imidlertid store forskelle. Det er især inden for kultur/kunst, sundhed/sygdom, social indsats og miljø/natur at der findes mange nye organisationer, hvorimod de ældre foreninger og organisationer findes inden for områderne religion, politik og arbejdsmarked.

Læs mere om de frivillige organisationer i:

• Boje, Thomas; Fridberg, Torben og Ibsen, Bjarne (2006) Den frivillige sektor i Danmark - omfang og betydning. København: Socialforskningsinstituttet, rapport 06:19.
• Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed og nonprofit i Danmark - omfang, organisation, økonomi og beskæftigelse. København: Socialforskningsinstituttet, rapport 06:18.

Tilbage til faktaoversigten.