Medborgeruddannelse på universitetet

Af Mette Hjære, konsulent, Center for frivilligt socialt arbejde

Masteruddannelser har igennem de seneste 15 år indtaget landets højere lære-anstalter. Der er stort set ikke det fagområde, man ikke kan tage en master i, og naturligvis er der også masteruddannelser inden for frivilligt socialt arbejde.

Roskilde Universitetscenter (RUC) er en af de uddannelsesinstitutioner, der tilbyder formel kompetencegivende uddannelse målrettet aktører i og omkring den frivillige sociale sektor, nemlig en master i Socialt Entreprenørskab.

Frivillig har talt med lederen af Center for Socialt Entreprenørskab Linda Lundgaard Andersen om baggrunden og formålet med masteruddannelsen.

"Ideen med en master er at give en akademisk og videnskabelig baseret læring til mennesker, der har en mellemlang videregående uddannelse, masser af erfaring og problemstillinger fra erhvervs-livet, men som også har behov for at få ny viden og et nyt perspektiv på de problemstillinger og metoder, de arbejder med," indleder Linda Lundgaard Andersen, som for nyligt satte sig i chefstolen i det nyoprettede Center for Socialt Entreprenørskab ved Roskilde Universitetscenter.

Men hvorfor en master i socialt entreprenørskab?

"Inden for det civile samfund, den tredje sektor, social innovation og socialt entreprenørskab sker der rigtig meget, og det er områder, som både har oplevet en stigende opmærksomhed, og som også i stadig stigende grad er blevet videnskabeliggjort", fortæller Linda Lundgaard Andersen og fortsætter:

"Jeg sidder lige og kigger på Frivillighedsundersøgelsen, som jo er et godt eksempel. Frivilligheds-området er et stort område, der har en væsentlig betydning for samfundet, og som nu er blevet undersøgt. Der er dels en vækst i det frivillige arbejde, og der er en stigende opmærksomhed på, hvilken betydning det har på et menneskeligt, lokalt og samfundsmæssigt plan - ja på alle planer. Dét, at et område opnår større bevågenhed, interesse og bliver undersøgt, fører meget ofte til spørgsmålet om, hvordan man kan styrke og videreudvikle det.

Og der er uddannelse altså ét af svarene. Det er det sted, hvor man kan beskrive området - hvad skal man lære? Hvordan skal man udvikle området? Hvordan skal man gøre det bedre? Hvordan kan man kritisk forstå det, der sker? Etc".

Forståelse skaber handling

"Hvis vi går fra det mere overordnede niveau til praksisniveau, og ser på, hvad de frivillige organisationer kan bruge masteruddannelsen til, så er der flere spor og temaer, jeg gerne vil pege på, for der er, gudskelov, ikke kun ét svar. Men de frivillige organisationer kan blandt andet bruge den til at få en større, dybere og kritisk forståelse for, hvad der foregår i det frivillige arbejde.

For mig som uddannelsesforsker er det væsentligt at påpege, at en rigtig god bevæggrund eller motivation for at søge mere viden og formel uddannelse er, at man får en større forståelse. Forståelse er nemlig et godt grundlag for handling og forandring, og for så at sige at være med til at løse de individuelle menneskelige og samfundsmæssige problemer, det frivillige arbejde har som sin helt store kraft og snilde. Jeg tænker dog forståelse bredt, og som noget, der kan komme til udtryk på flere niveauer.

Disse niveauer eller perspektiver kan du også genfinde i den måde, vi har opbygget master-uddannelsen på. Det ene perspektiv er at få en forståelse for det samfundsmæssige plan - hvordan og hvilken betydning har det frivillige arbejde?

Det er både de helt store spørgsmål, men også hvilke samfundsmæssige perspektiver har det at arbejde med hjemløse, børnefamilier, voldsramte kvinder, børn og unge af anden etnisk baggrund med flere. Det er meget væsentlige spørgsmål.

Det andet perspektiv er, hvad det frivillige arbejde kan bidrage med i forhold til organisationerne og deres måde at tilrettelægge arbejdet på. Her tænker jeg f.eks. på særlige ledelsesformer, særlige evalueringskulturer og særlige måder at inspirere og motivere til at arbejde på. Vi vil gerne kvalificere og udvikle det organisatoriske plan og give lejlighed til at vise, hvor laver man noget, der minder om det, vi gør, og hvor laver man noget, der er helt anderledes. Skabe forståelse ved at gå et spadestik dybere - også teoretisk og metodisk.

Det tredje perspektiv handler om at forstå, hvilken betydning frivillige og brugere har. Hvem er de frivillige, hvad er deres livshistorie og faglige baggrund? Hvad er det, de kan og gør, og hvorfor? Hvem er brugerne? Er det bestemte grupper, der er brugere i det frivillige arbejde, og hvorfor?

Det vi metodisk har fokus på her, er f.eks. en livshistorisk tilgang, hvad betyder det liv, de har haft? Eller kønnets betydning, kulturelle forskelle, forskelle i etnicitet, alder osv. Det fjerde perspektiv, som jeg synes er et spændende perspektiv for de frivillige, er at vide noget om, hvordan det foregår i andre lande. Fordi det at spejle sig i, hvad andre gør, se på forskelle i værdier, metoder og samfundsstruktur er fantastisk inspirerende og giver et andet indblik i det, man selv laver.

Vores master er tilrettelagt ud fra disse spor, men vi vil også inddrage en lang række praksis-eksempler og praktiske måder at organisere arbejdet på. Erfaringer fra praksis kan vi jo ikke finde nogen andre steder. Det er en vital ressource, og egentlig er fordelen og det positive ved, at et område som nu det frivillige bliver gjort til genstand for uddannelse, at det bliver skrevet frem gennem uddannelser og forskning - at det bliver synligt med den status og indflydelse, der ligger i det. Det opfatter jeg som fantastisk vigtigt".

Paradigmeskiftet i det frivillige arbejde

"Et andet helt centralt spørgsmål vi er meget opmærksomme på er, hvilke behov der er i den frivillige sektor for kompetenceudvikling, har det ændret sig over tid, og hvorfor? Hvad sker der når et område bliver trukket ind på sådan en uddannelseshylde? Det er jo ikke kun et spørgsmål om, at nogle aktører har brug for noget mere viden. Det er også en meget stor samfundsmæssig proces, en professionaliseringsproces og en vidensskabelsesproces, som rækker langt ud over, hvem der egentlig har brug for hvad.

Hvis man tænker på, hvordan det frivillige arbejde var organiseret, og hvilke udfordringer de stod over for for 10 og 20 år siden, vil man kunne se, hvordan kravene er steget. Jeg mener, at det frivillige arbejde står midt i et paradigmeskift. Paradigmeskiftet betyder, at der bredt inden for området bliver stillet nye krav - der er større grad af professionalisme, dvs. en særlig velorganiseret og velfungerende ledelse, en særlig god frivilligpolitik, et særlig godt samarbejde med kommunerne, en dygtighed til at skaffe penge, bestemte krav til ansøgninger om at kunne beskrive sit arbejde igennem nogle bestemte metoder. At kunne foretage resultatmålinger og opstille en forandringsteori.

Det hedder med et fint ord at kunne lægge et 'metaperspektiv' på sit arbejde - at kunne hæve sig op og beskrive, hvad det egentlig er, vi gør. Men også at kunne give nogle begavede forklaringer på, når noget ikke fungerer, at kunne analysere det og finde ud af at gøre noget andet."

Krav til frivilliges kompetencer

"Paradigmeskiftet stiller imidlertid nogle klare krav om bestemte kompetencer hos frivillige. Hvis vi f.eks. tager den stigende forventning, der er til et forpligtende samarbejde - partnerskaber - med kommuner og virksomheder, så betyder det, at frivillige ledere og koordinatorer nu skal møde disse samarbejdspartnere på en langt mere forpligtende og krævende måde og skal matche fagfolk fra andre institutioner og virksomheder.

Ud fra nogle af de analyser og den forskning, der er gennemført, kan vi se, at det ville styrke det
frivillige område, hvis de frivillige også havde fagfolkenes fundament at stå på.

Aktørerne i det frivillige arbejde skal ikke kun have sådanne kompetencer, de skal også være metodisk kyndige, både i forhold til systematisk tilrettelæggelse og evaluering. At du kan skrive et notat, tale med din bestyrelse, tale med medlemmer, frivillige og brugere, lave en ny plan, men også at kunne forstå og analysere, hvor problemerne er henne. Det metaperspektiv jeg talte om før - det er helt afgørende i dag.

Samtidig synes jeg dog, at det er vigtigt at huske på, at ikke alle frivillige skal have en master, men nogle skal. Det frivillige arbejde dør jo ud, hvis alle kommer rendende med en master, men den kan tilføre en kvalitet for dem, der har deres daglige virke som frivillig.

Jeg synes, man skal se det på den måde, at organisationerne både skal rumme den aktive frivillige, som har kraften og kreativiteten fra sit almindelige virke og så den frivillige, som er aktiv på en lidt anden måde - som er en slags ekspert på det frivillige arbejdes område, på metodikker, på det at forstå og analysere arbejdet. Det møde mellem de to grupper er helt afgørende".

Krav skal matche egenarten

"De krav, jeg taler om, står efter min vurdering meget stærkt i frivilligt arbejde i dag. Det er dog vigtigt at understrege, at hvis man er enig i det billede, er det ikke det samme som at sige, at nu skal alting forandres. Efter min mening er det helt afgørende, at det fungerer sammen med den egenart og kvalitet som det frivillige arbejde har. Samtidig er det for mig helt magtpåliggende at understrege, at det frivillige arbejde og de frivillige kommer med en fantastisk ressource, viden og erfaring.

Jeg er jo uddannelses- og arbejdsmarkedsforsker, og jeg vil sige, at det frivillige arbejde har noget af det, vi inden for uddannelse og arbejdslivet meget gerne vil have, nemlig motivation, kreativitet, nye måder at løse problemer på, nærvær, en evne til at engagere mennesker, en vilje og evne til at se, at det betyder noget at gøre noget. Det er alt sammen noget, som både gode uddannelser og gode arbejdspladser gerne vil have".

Læringens begrænsning - og mulighed

"Det frivillige arbejde har en ressource og en praksis, som vi i den grad skal passe på og anerkende - noget vi også lægger stor vægt på i vores masteruddannelse. Samtidig er det vigtigt at holde sig den fare for øje, som ligger i at være helt ukritisk positiv og bare sige "juhu", hver gang et område får en uddannelse - at tro, at uddannelse er løsningen på alt.

Vi skal være opmærksomme på, at det frivillige arbejde har en fantastisk kraft og egenart, som vi ikke skal lægge vores klamme hånd på og omforme, effektivisere og rationalisere. Uddannelse skal netop spørge, skal stille det der undrende spørgsmål: Hvad er det egentlig der foregår i frivilligt arbejde? Lad os få en lang række af "små" billeder, fortællinger og historier, så vi kan få anerkendt og synliggjort det frivillige arbejde - så vi kan forstå det på en anden og ny måde. Det er fint, hvis vi kan forbedre lidt her og der, men i første omgang skal vi prøve at arbejde med, hvad der egentlig sker i det frivillige sociale arbejde.

Så må vi se, hvordan vi kan få det udfoldet, og få nogle af de kræfter, metoder og styrkepositioner, der ligger i det frivillige arbejde, ind i arbejdslivet og i den måde, vi skal uddanne på", slutter Linda Lundgaard Andersen.

Center for Socialt Entreprenørskab (CSE) på Roskilde Universitetscenter udbyder en ny master-uddannelse i socialt entreprenørskab, som handler om organisationsudvikling, evaluering og ledelse i det civile samfund. CSE inviterer til informationsmøde om uddannelsen den 26. september. Fristen for ansøgning om optagelse er den 1. november 2007. Læs mere om masteruddannelsen på: www.socialt-entreprenorskab.dk

Kilde: Frivillig, nr. 86, september 2007. Center for frivilligt socialt arbejde.