![]() |
||||||||
Fakta om frivilligt arbejde Få svar på spørgsmål om frivilligt arbejde (FAQ)
FAQ - fakta, statisitk, tal og begreber FAQ - frivilligt arbejde FAQ - bestyrelsesarbejde FAQ - fundraising for foreninger FAQ - økonomi og skat FAQ - jura, love og regler
Den frivillige sociale indsats - Årsrapport 2010 Frivillighedsundersøgelsen Temaer i det frivillige arbejde Projekter og analyser Litteratur Vejviser til frivillige organisationer Nyttige links |
|
|||||||
FAQ - fundraising for foreningerHer på siden finder du en række ofte stillede spørgsmål om fundraising og puljer for foreninger. Se svar på spørgsmål om frivilligt arbejde i vores øvrige FAQ'er. Kan du ikke finde svaret på det, du leder efter, er du velkommen til at kontakte os. Det kan du få svar på:
Hvad er § 18 og § 79?§ 18 i Lov om social service handler om, at landets kommuner skal samarbejde med de frivillige sociale foreninger i deres lokalområde, og at de også skal afsætte et årligt beløb til foreningernes aktiviteter. Det er den enkelte kommune, der selv beslutter de præcise regler, ansøgningsfrister osv., så I skal henvende jer til socialforvaltningen i jeres kommune, hvis I vil undersøge, om I kan få § 18 midler. § 79 i lov om social service siger, at kommunerne kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Det er ikke alle kommuner, der bruger denne paragraf, men nogle steder afsætter man en pulje til forskellige aktiviteter, der ikke passer ind under § 18. Læs mere om § 18 i Lov om social service. Kan vi få tilskud efter folkeoplysningsloven?Folkeoplysningsloven sikrer bl.a. tilskud til folkeoplysende foreningsarbejde for børn og unge under 25 år (enkelte kommuner giver også tilskud til de over 25-årige). Der gives typisk en eller anden form for medlemstilskud og tilskud til lokaleudgifter, men hver kommune vedtager sine egne regler på området. I skal derfor henvende jer til jeres egen kommune, hvis I vil vide, hvilke konkrete regler der gælder for jeres forening. Læs mere om Folkeoplysningsloven. Er donationer og gaver skattefrie?Som enkeltperson eller virksomhed kan man trække gaver til godkendte foreninger fra i skat. For gaver givet i et enkelt år er de første 500 kr. ikke fradragsberettigede, og der er også et maksimalt beløb, man kan trække fra hvert år (det reguleres hvert år, men det aktuelle beløb kan findes på Skats hjemmeside). For ydelser, der gives i 10 år eller mere, gælder særlige regler. Læs mere om fradrag for gaver i foreninger. Hvordan får vi sponsorater?Nogle virksomheder bruger mange penge hvert år på at sponsere forskellige foreninger og/eller aktiviteter. Typisk er det sportsforeningerne, der løber med de store sponsorater, men der er også mange frivillige sociale organisationer, der har tegnet sponsoraftaler. Man skal huske på, at virksomhederne typisk ser et sponsorat som en del af deres markedsføring – de forventer derfor at få noget positiv opmærksomhed og synlighed for deres investering. Når I henvender jer til virksomheder om sponsorater, er det derfor mindst lige så vigtigt at overveje, hvad virksomheden kan få ud af at indgå en aftale, som hvad I selv gerne vil opnå. Skal vi have tilladelse til at lave en indsamling?Ja, hvis I skal lave en offentlig indsamling, skal I have en tilladelse fra det lokale politi, før I må gå i gang. I skal også offentliggøre et regnskab for indsamlingen, når den er slut. Kan vi få tilskud fra offentlige puljer?Som udgangspunkt er det kommunerne, der har ansvaret for støtten til det lokale foreningsliv, men en række ministerier har forskellige puljer, som man også kan søge som lokalforening. Puljerne i ministerierne handler for det meste om særlige indsatsområder, så det er kun, hvis man laver særlige aktiviteter indenfor disse områder, at man kan komme i betragtning. Læs mere om de forskellige puljer på ministeriernes hjemmesider. Hvordan får vi tilskud fra private fonde?Der findes flere tusinde private fonde i Danmark, der hver især har deres egne formål og regler for, hvem der kan få tilskud. Det er derfor vigtigt at få et overblik over, hvilke fonde der passer til lige præcis jeres aktiviteter, inden I begynder at formulere egentlige ansøgninger. Og det er vigtigt, at I skriver ansøgninger, der retter sig direkte mod de fonde, som I vælger at søge, i stedet for at sende hundredvis af standardansøgninger ud. Der findes forskellige fondsvejvisere, som I kan låne på biblioteket, og som kan hjælpe jer med at få det nødvendige overblik. Læs mere om fundraising. |
Fakta om frivilligt arbejdeVi har oprette en side, hvor vi præsentere dele af den forskningsbaserede viden som er tilgængelig om den frivillige sektor. Under Fakta finder du en række sider om blandt andet karakteristika ved frivillige og frivillige organisationer, du kan se definitioner på frivilligt arbejde og frivillig organisation og læse en kort gennemgang af den frivillige sektors historiske udvikling.
Har du et spørgsmål?Har du selv et spørgsmål om frivilligt arbejde eller foreningsarbejde, er du velkommen til at skrive til vores rådgivning. Du er også velkommen til at ringe til os på telefon: 66 14 60 61. Vores rådgivningstelefon er åben mandag - torsdag fra 9-15 og fredag fra 9-14. |
|||||||
