En skov af uddannelsestilbud!

Af Henrik Frostholm, Center for frivilligt socialt arbejde

De seneste 5 år har der været et kraftigt fokus på kvalificering af frivillige og udvikling af kompetencer gennem det frivillige sociale arbejde. Opmærksomheden er efterhånden blevet en del af den generelle samfundsudvikling og kommer i dag fra alle kanter: Fra organisationerne selv, centrale aktører på det frivillige sociale felt, Socialministeriet og Undervisningsministeriet, konsulentfirmaer, forskellige uddannelsesinstitutioner, forskningsverdenen og mange flere.

Også Uddannelsespuljen for frivillige, som Center for frivilligt socialt arbejde har beskæftiget sig med i næsten 10 år, har medvirket til denne fokusering på udvikling af den enkelte frivilliges kompetencer. Det kraftige fokus på kvalificering og kompetenceudvikling ser vi ikke alene i det frivillige sociale arbejde, det eksisterer også i det frivillige arbejde på kulturområdet, i idrætten og i folkeoplysningen.

Det betyder, at mange af de uddannelsestiltag som er udviklet på det frivillige sociale område,
nu "eksporteres" til de andre områder, mens de andre områder også udvikler uddannelsestiltag,
som det frivillige sociale område lader sig inspirere af og tager til sig.

At oplyse eller uddanne?

Fælles for de forskellige friviligområder er dog, at vi inden for kvalificering af frivillige arbejder i et
fælles spændingsfelt: Med det ene ben står vi i en folkeoplysningstradition, som er orienteret mod
det hele menneske, kreativitet, værdier, forpligtende fællesskaber og dialogen deltagerne imellem.
Med det andet ben står vi i en kvalifikationstradition, som er orienteret mod formidling af regelbaseret viden, færdigheder og redskaber, uddannelse og det lærtes anvendelighed i praksis. Kvalificering af den enkelte frivillige skal både muliggøre en individuel eksistentiel refleksion og bibringe nogle konkrete færdigheder, som kan bruges i forenings- og samfundslivet. Det er ikke nogen let opgave - og forskellige udbydere af uddannelsestilbud griber da også opgaven meget forskelligt an.

Det er således efterhånden blevet både legitimt og centralt at drøfte kompetenceudvikling af frivillige og relevante uddannelsestilbud til disse som en del af den enkelte frivillige organisations
udviklingsstrategi og ageren i forhold til omverdenen og ændringer i denne.

Med opmærksomheden er også fulgt en voksende skov af uddannelsestilbud, redskaber og forløb
fra forskellige udbydere rettet mod de frivillige sociale organisationer og deres medarbejdere -
frivillige som ansatte. Tilbudene sigter på udvikling af forskellige kompetenceniveauer - som i en klassisk uddannelsestænkning inddeles i tre kategorier: formelle, ikke-formelle og uformelle
kompetencer.

Formelle kompetencer

Formelle kompetencer opnår vi typisk gennem traditionelle uddannelser på anerkendte uddannelsesinstitutioner og tilegner os hermed såkaldte faglige kvalifikationer. Uddannelses-forløbene kaldes "kompetencegivende" og måles i ECTSpoints (European Credit Transfer and Accumulation System). Frivillige og medarbejdere i frivillige sociale organisationer har tidligere listet temaer om deres frivillige arbejde ind ad "bagdøren" på de uddannelser, de har deltaget i - f.eks. når de skrev opgaver og specialer om selvvalgte emner. I de senere år har en række institutioner imidlertid udbudt et par korte videregående uddannelsesforløb, som blandt andet er målrettet medarbejdere og praksis i frivillige sociale organisationer.

Master i citizenship education (medborgerskab) på Danmarks Pædagogiske Universitet eller den helt
nye Master i socialt entreprenørskab på Roskilde Universitetscenter (se interviewet med Linda Lundgaard Andersen her i temaet) er gode eksempler på sådanne målrettede uddannelsesforløb. Men også de regionale centre for videregående uddannelser (CVUer) og de lokale voksen-uddannelsescentre (VU'er) er begyndt at tilbyde uddannelsesforløb, som har stor relevans for det frivillige arbejde.

Denne tendens er ny i Danmark, selv om den har fundet sted i mange år i andre lande, hvor man
har arbejdet med kompetencegivende uddannelse i frivilligt arbejde.

Ikke-formelle kompetencer

Ikke-formelle kompetencer opnås typisk gennem kortere efteruddannelse, kurser i foreningslivet
eller via faglige netværk. Og man kan også opbygge ikke-formelle kompetencer gennem deltagelse
i andre strukturerede tilbud som f.eks. supervision, coaching eller en mentorordning, hvor der bevidst arbejdes med udvikling af personlige og faglige kompetencer.

"Vidensklub for strategi og ledelse" ved Handelshøjskolen i København, som vi tidligere har skrevet
om her i Frivillig - samt Uddannelsespuljen for frivillige og den kommende "Foreningshøjskolen"
- som du kan læse om i dette tema - er alle eksempler på uddannelsestilbud, som arbejder med udvikling af ikke-formelle kompetencer. Dette felt er i kraftigt vækst, idet de frivillige sociale organisationer oftere og oftere står over for interne og eksterne udfordringer, som kræver kompetent stillingtagen, indhentning af relevant viden, træning af nye færdigheder og i sidste ende udvikling af nye kompetencer. Eksempelvis medfører organisationernes øgede arbejde med dokumentation og evaluering et behov for nye kompetencer hos medarbejderne (se f.eks. artiklen om Socialministeriets dokumentationsindsats på side 14).

Uformelle kompetencer

Uformelle kompetencer er alt det andet, de frivillige og andre medarbejdere kan - herunder det vi
plejer at betegne som realkompetencer.

Realkompetencer er de kompetencer, som man tilegner sig gennem livet som helhed, eksempelvis som medlem af en foreningsbestyrelse, som aktivitetsleder og som frivillig i en rådgivning. Også gennem vores deltagelse i introforløb, gruppearbejde, identifikation med rollemodeller, brug af håndbøger og mange andre dagligdagsaktiviteter opbygger vi uformelle kompetencer. Alle disse aktiviteter - som nogle gange betegnes som "læring på arbejdspladsen" - bliver også en del af vores viden, færdigheder og kompetencer. Men de gør det løbende og mere uformelt end gennem egentlige uddannelsestilbud.

Undervisningsministeriets "Realkompetenceinitiativ" - som du kan læse mere om på
www.uvm.dk/realkompetencer - har resulteret i et webbaseret IT-værktøj, som kan hjælpe
frivillige med at afklare og beskrive egne realkompetencer. Værktøjet er også et eksempel på
den stigende opmærksomhed, omverdenen har på udvikling af kompetencer i og gennem det
frivillige arbejde. Organisationer som Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Dansk Folkeoplysnings Samråd har decideret uddannet kompetencevejledere/-guides, som skal hjælpe
de foreningsaktive med at få beskrevet deres realkompetencer.

Arbejdet med at udvikle realkompetencer og udvikle målrettede metoder til "læring i arbejdslivet" i de frivillige sociale organisationer er så småt på vej. Udviklingen af uformelle kompetencer gennem afprøvning af sig selv og forskellige opgaver finder sted i alle foreninger, men det synes ikke at være et område, man arbejder målrettet med i en læringssammenhæng.

Når man ikke kan se skoven for bare træer

At sætte de frivillige og andre medarbejdere i stand til at begå sig i den tid, de lever og arbejder i, må være et centralt element i alle uddannelsestilbud til frivillige sociale organisationer. Hermed lægger sådanne uddannelsestilbud sig i forlængelse af folkeoplysningstraditionen samtidig
med, at den forholder sig til forandringer i omverdenen.

Gennem mange generationer har frivillige brugt det frivillige sociale arbejde til at kvalificere
sig til at deltage i hverdagens, arbejdslivets og samfundets udfordringer. Sammenhængene er
blevet mere komplekse og udfordringerne for den enkelte frivillige større. Men det frivillige sociale arbejde har været med til at opbygge en "uddannelseskapital" blandt sine aktive, som ikke blot den enkelte deltager, men hele samfundet nyder godt af.

I den sammenhæng og stående over for en skov af uddannelsestilbud er det vigtigt at fokusere på, at tilbudene til de frivillige og deres organisationer skal kunne noget, der er nyttigt for os alle:

• De skal kunne opfange og inddrage de frivillige i læring der, hvor de netop er nu - aldersmæssigt, motivationsmæssigt og opgavemæssigt 
• De skal lægge fundamentet for en læreproces i form af den elementære faglige viden og metoder på mange områder
• De skal også kunne levere et undringsfællesskab, hvor en hel række "bløde" og værdibårne
  kompetencer og holdninger kan bringes i spil 
• De skal kunne motivere de frivillige til (fortsat) livslang læring

Det må vi minde hinanden og andre udbydere af uddannelsestilbud om - og forpligte os på at
arbejde med kvalificering, som styrker den enkeltes og det frivillige sociale arbejdes egenværdi og ikke blot forsøger at leve op til nogle skiftende krav fra omverdenen.

Kilde: Frivillig. Nr. 86, september 2007. Center for frivilligt socialt arbejde.