9.1 Formelle forhold for den kommunale frivillige

Dagpenge og efterløn

Reglerne for at udføre frivilligt arbejde, når man er på dagpenge eller efterløn gælder KUN for frivillige i foreninger. Du kan læse om reglerne for frivilligt arbejde på efterløn eller dagpenge i foreninger i Center for frivilligt socialt arbejdes pjece. Hvis man er frivillig i en privat virksomhed eller i det offentlige medfører det altid træk i ydelsen. Det er den enkeltes A-kasse, der vurderer og godkender frivilligt arbejde. Men som lovgivningen er i dag gælder reglerne kun for foreningsfrivillige.

De betyder ikke, at frivillige ikke kan arbejde på kommunale institutioner og lignende. Når blot de er organiserede i en forening gælder de normale regler om frivilligt arbejde på dagpenge eller efterløn. Vi har spurgt Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvorvidt bruger- og pårørenderåd i denne sammenhæng kan betragtes som foreninger. Spørgsmålet er om hvorvidt reglerne om fradrag i dagpenge eller efterløn også gælder, hvis de frivillige på f.eks. et plejecenter organiseres i et bruger- og pårørenderåd. Arbejdsmarkedsstyrelsen svarer, at afgørelsen af om et bruger- eller pårørenderåd kan sidestilles med en forening må bero på en individuel og konkret vurdering. De kan ikke udstikke faste rammer for, hvorvidt rådene kan betragtes som foreninger.

Skattefri godtgørelse

I den danske skattelovgivning findes en række regler for skattefri godtgørelse til frivillige i foreningerne. Her kan man give frivillige skattefri godtgørelse for kontorudgifter, telefon, kørsel, rejser mm. Du kan læse om reglerne i Center for frivilligt socialt arbejdes artikel om skattefri godtgørelse.

Disse regler gælder IKKE for kommunale frivillige. Skattefrie godtgørelser for kontor og telefon kan kun gives til frivillige i foreningslivet. Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse kan kun udbetales af foreninger, arbejdsgivere eller visse hvervgivere. De hvervgivere, der kan udbetale skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, er: bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign. De kan give skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign, hvad enten de er ulønnede eller aflønnes med et vederlag. Det vil sige, at kommuner godt kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til medlemmer af et frivilligråd eller et ældreråd, men ikke til frivillige på f.eks. et plejecenter.

Vi har dog hørt eksempler på at Skat tolker reglerne forskelligt i nogle situationer og kan derfor kun opfordre til, at man selv undersøger konkrete spørgsmål hos Skat.

Kommunen kan dog godt give §18 midler til en forening, der giver deres frivillige kørselsgodtgørelse. Samtidigt kan kommunale frivillige godt få penge tilbage for udlæg efter kvitteringer. Dog ikke for benzin til kørsel.

Forsikringer

Et centralt spørgsmål for kommunale institutioner, der organiserer ”egne” frivillige er, om og hvordan de skal forsikre frivillige. Her gælder de samme regler uanset om det handler om frivillighed organiseret i en forening eller i en kommune. I afsnit 6.3 her i håndbogen har vi redegjort for reglerne omkring forsikring når foreninger samarbejder med kommunen. At de samme regler gælder for kommunale frivillige betyder:

Den frivillige er som udgangspunkt kun dækket af sine egne forsikringer: ansvar- og ulykkesforsikring (ofte indeholdt i en eller flere dele i en indbo- eller familieforsikring). Kommunen har ikke umiddelbart pligt til at forsikre frivillige under den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, på nær his den frivillige er i et ansættelseslignende forhold, hvor kommunen har egentlige instruktionsbeføjelser. Det er kun Arbejdsskadestyrelsen, der kan foretage den konkrete vurdering af, hvorvidt kommunen har sikringspligten for den frivillige. Se nogle af deres vurderingskriterier i afsnit 6.3.

Vi ved fra flere forsikringsselskaber, at de ved en privat persons skadeanmeldelse på baggrund af en skade eller ulykke, der er sket i forbindelse med frivilligt arbejde, altid vil bede Arbejdsskadestyrelsen om en vurdering af, hvorvidt ansvaret kan placeres hos den forening eller kommunen, hvor ulykken eller skaden er sket. Det vil sige, at når det kommer til kommunal frivillighed vil forsikringsselskaberne forsøge at få ansvaret placeret hos kommunen.

Selvom der selvfølgelig ikke er nogen grund til at dobbeltforsikre frivillige anbefaler vi altid, at man som organisator af frivilligt arbejde (uanset om det er i en forening eller i en kommune) diskuterer spørgsmålet med de frivillige. Først og fremmest skal man have styr på om de frivillige overhovedet selv er ordentligt forsikrede, så ingen står med store problemer, hvis uheldet skulle være ude. Derudover er det værd at overveje om man bør forsikre de frivillige dels for at sikre dem de bedste vilkår; dels for at sende et signal om anerkendelse af og sikkerhed i det frivillige arbejde.

Som nævnt i kapitel 6.3 har så godt som alle store landsorganisationer (f.eks. Ældresagen, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp) forsikret alle deres frivillige. Derfor er man i et samarbejde mellem en kommune og en lokalafdeling af en af de store landsorganisationer ofte helt ude over denne problematik.

Tavshedspligt

Spørgsmålet om tavshedspligt og underretningspligt bliver særligt relevant når frivillige organiseres i kommunen. Her kommer ansatte og frivillige i høj grad til at gå side om side og være tæt på de borgere de arbejder for. Reglerne om tavshedspligt kan du læse mere præcist i denne håndbogs afsnit 7.19.  Her kan du også læse mere om reglerne omkring straffeattester (herunder børneattester).

Det er vigtigt at fokusere på, hvordan tavshedspligten skal håndteres når kommunen organiserer frivillige. Erfaringer fra Lundgaard konsulenternes projekt ”Kommunen og civilsamfundet” viser at frivillige helt inde på kommunens matrikel stiller vigtige spørgsmål, men også er med til at disciplinere, hvordan medarbejderne omgås personfølsomme oplysninger om borgere.

Hvis samarbejdet med frivillige organiseres via en forening har denne ofte selv retningslinjer for tavshedspligt, som alle frivillige skal underskrive når de går ind i arbejdet. Derudover er foreningerne ved lov pålagt at indhente børneattester på frivillige der har kontakt til børn under 15 år.

Kurser og uddannelse for frivillige

I kraft af en flerårig satspuljebevilling udbyder Uddannelsespuljen under Center for frivilligt socialt arbejde gratis kurser og netværk til frivillige på det sociale område. Puljen uddeler også midler til foreningernes egne kurser og læringsaktiviteter. Rigtigt mange frivillige nyder godt af de tilbud Uddannelsespuljen.

Uddannelsespuljen tilbud er KUN for frivillige i frivillige sociale foreninger. Kommunale frivillige og kommuner har ikke mulighed for at bruge kurserne eller få penge til deres egne læringsaktiviteter.

Center for frivilligt socialt arbejde udbyder dog også kurser under Foreningshøjskolen. Disse kurser er åbne for alle frivillige og organisatorer af frivilligt arbejde.

Indhold - forgående side - næste side