frivillighed.dk - frivillighed.dk, frivilligt socialt arbejde, frivilligt arbejde, frivillighed, frivillige, kompetenceudvikling, frivillig sektor, frivilligt, center for frivilligt socialt arbejde, frivillige foreninger, frivillige organisationer, sociale foreninger, sociale organisationer, foreningsarbejde, frivilligt, foreningsengagement, foreningshjælp, organisationsudvikling, rådgivning, kurser for frivillige, frivilligcenter, decemberkonference

English Selvbetjening Tip en ven Læs siden op Gå til forsiden Forstør skrift Om frivillighed.dk Sitemap Print side
blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif
top-corners.gif
  image  
   
  cheader-viden.gif  
 

8.8 Frivillige kan være tilbageholdende over for samarbejde med kommunen

Fra udviklingsprojektet ved vi, at fordomme og mistro findes både hos kommunalt ansatte og frivillige, når talen falder på mere konkret samarbejde. Paradoksalt nok går bekymringen ofte på det samme: Kommunalt ansatte kan være bekymrede for, at de ansatte ”tager deres arbejde”, mens frivillige ofte er bekymrede for, at de skal gå ind og udføre ”de ansattes arbejde”. Mistro, fordomme og bekymringer kan have mange andre kilder og udtryksformer, men resulterer alle i en form for tilbageholdenhed over for samarbejde med kommunen. Tilbageholdenheden kan sagtens være ulige fordelt blandt frivillige i en forening. Nogle er måske positive over for samarbejde, mens andre er mere bekymrede.

Jørgen og Åge34.jpg (33649)

I dialogen med foreninger og frivillige om samarbejde er det hensigtsmæssigt at være opmærksom på en sådan tilbageholdenhed. Mange bekymringer forsvinder, når man først oplever et positivt samarbejde og erfarer, at modparten måske ikke var som frygtet. Det kan her anbefales at bruge frivilligpolitikken som det grundlag, hvorpå samarbejde skal indgås. I frivilligpolitikken bør overordnede tanker om kommunens tilgang til det frivillige arbejde og grænsedragningen mellem frivillige og ansatte være nedfældet. Det kan være formuleringer som:

Værdier

Frivilligt socialt arbejde forstås her som en aktivitet eller indsats, der sigter på at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd eller omsorg - eller som sigter på at bidrage til nye løsninger af velfærdsproblemer inden for det sociale og sundhedsmæssige område.

Gribskov Kommune prioriterer samarbejde med de frivillige sociale aktører, da man i et samspil kan skabe bedre og mere mangfoldige tilbud til borgerne. Den frivillige sociale indsats vurderes dels at rumme et væsentligt forebyggende potentiale ved sit sociale perspektiv dels at tilbyde hjælp til borgere, der ønsker eller har brug for et alternativt tilbud til de formelle sociale og sundhedsmæssige systemer. Den frivillige sociale indsats supplerer og komplementerer således Gribskov Kommunes velfærdsydelser, men erstatter ikke disse.

Samarbejdet skal ske i gensidig tillid og åbenhed med accept af og forståelse for hinandens opgaver, roller og rationaler. Der skal være respekt for det frivillige arbejdes særlige karakter herunder, at frivilligt arbejde lever af lyst og dør af pligt.

Gribskov Kommunes frivilligpolitik.

Samspillet mellem Jammerbugt Kommune og de frivillige organisationer er baseret på gensidig respekt og tillid. Et samspil, hvor det frivillige sociale arbejdes egenart respekteres og hvor de frivillige selv vælger og prioriterer deres opgaver.

Jammerbugt Kommunes frivilligpolitik.

Sådanne formuleringer kan bruges aktivt i dialogen om samarbejde til at sætte fokus på intentionerne bag samarbejdet og til at vise, at kommunen ikke ønsker at misbruge den frivillige indsats. Vi opfordrer kommunerne til altid at give mulighed for, at foreninger også kan takke nej til at samarbejde med kommunen, uden at det giver konsekvenser senere.

Der findes desværre eksempler på, respekten for den frivillige indsats overskrides. På et plejehjem havde man gode erfaringer med frivillige, der deltog i udflugter for ældre på plejehjemmet og hjalp til med at skubbe kørestole og tale med de ældre på turen. Et år havde plejehjemmets ledelse fået den idé at spare de ansattes deltagelse i turen væk uden at orientere de frivillige. Ved turens start fandt de frivillige derfor ud af, at de selv skulle klare alle plejeopgaver så som toiletbesøg og hjælp til måltider på turen. Sådanne historier kan være med til at øge tilbageholdenhed blandt frivillige og foreninger.

Som forening der ønsker at indgå i et samarbejde med kommunen, kan det være en rigtig god idé at engagere foreningens frivillige i en debat om samarbejdet. Der skal være fokus på, hvad samarbejdet indebærer, og hvad det betyder for de frivillige. De frivillige kan melde ind på, hvad der kunne være behov for og hvor arbejdsdelingen mellem kommunale medarbejdere og frivillige skal gå. Igennem en åben debat kan foreningens bestyrelse være med til at ”afvæbne” lidt af den tilbageholdenhed, der kan være blandt de frivillige om samarbejde med kommunen.

Indhold - forgående side - næste side

blank.gif

Mere information

2. Introduktion til foreningshåndbogen 2.1 Håndbogens opbygning 3. Hvad kendetegner kommunen som samarbejdspartner? 4. Hvad kendetegner os selv som samarbejdspartner? 5. Rammerne for samarbejde i kommunen 5.1 Grundpillerne og metode for samarbejde 5.2 Uddeling af økonomiske midler (§18) 5.3 Social vejviser 5.4 Frivilligpolitik/ frivillighedspolitik 5.5 Frivilligråd 5.6 Kommunal kontaktperson/ frivilligkonsulent 5.7 Frivilligcenter 5.8 Andre typer støtte til foreninger 6. Hvordan får man kommunen i gang? 7. Opstart af samarbejdsrelationer – hvad gør man? 7.1 At forberede sig på samarbejde med kommunen 7.2 At skabe kontakt og dialog mellem parterne 7.3 At få et samarbejde i stand 7.4 Formalisering af samarbejdet 7.5 Hvilke typer samarbejde kan man lave? 8. Udfordringer i samarbejdet og hvordan de løses 8.1 Det frivillige arbejdes styrker i samarbejdet 8.2 Overblik over de frivillige sociale tilbud i kommunen 8.3 Støtte til foreningerne – bedre samarbejdspartnere? 8.4 Forventninger til samarbejde 8.5 Ting tager tid! 8.6 Arbejdstid versus frivillig fritid 8.7 Nogen gange går det galt! 8.8 Frivillige kan være tilbageholdende over for samarbejde med kommunen 8.9 David og Goliat – på kommunens præmisser? 8.10 De mange aktører i kommunerne 8.11 Den politiske opmærksomhed på området 8.12 Krav om dokumentation og kvalitetssikring 8.13 Tilbageholdenhed over for samarbejde blandt kommunale medarbejdere 8.14 Kendskab til frivilligpolitik og vision om samarbejde 8.15 Viden om samarbejde med frivillige 8.16 Faglighed og samarbejde 8.17 Jura og samarbejde 9. Drift og udvikling af samarbejdet 10. Frivillige i kommunale institutioner 10.1 Formelle forhold for den kommunale frivillige 10.2 Formelle forhold for det frivillige arbejde i kommunen 10.3 Organisering af frivilligheden - måske er det bare nemmere i regi af en forening? 10.4 Hvordan gør man?
   
Powered by Webnodes CMS and Filecamp