8.14 Kendskab til frivilligpolitik og vision om samarbejde

Fra udviklingsprojekt erfarede vi, at en central barriere er, at mange kommunalt ansatte ikke har kendskab til kommunens frivilligpolitik og visionen om samarbejde. Som nævnt består de nye storkommuner af rigtigt mange forskellige aktører, institutioner, afdelinger, forvaltninger og chefer, der ikke har en chance for at kende til alle de initiativer, der er i kommunens regi. Det betyder i praksis, at når foreninger henvender sig for at samarbejde, falder det ikke i god jord hos kommunale afdelinger og blandt ansatte, fordi de ganske enkelt ikke kender til det at samarbejde med frivillige og ikke ved, at det er noget kommunen prioriterer.

I udviklingsprojektet oplevede vi flere eksempler på, at kommunalt ansatte blandt andet på grund af manglende viden om frivilligområdet og frivilligpolitik var tilbageholdende over for samarbejde med frivillige. Erfaringen viser, at dette ofte gjorde sig gældende i afdelinger, institutioner og forvaltninger, der ikke havde så meget naturlig kontakt med social- og sundhedsforvaltningen, hvor det frivillige sociale arbejde oftest er forankret. I to af kommunerne viste det sig meget besværligt at etablere samarbejde med børne- og familieområdet. Her var der ikke kendskab til eller tradition for at betragte frivillige som relevante samarbejdsparter. Heller ikke selv om man fra centralt hold både i den politiske og administrative ledelse har forsøgt at sætte fokus på frivillighed og samarbejdet med frivillige. På centeret hører vi også af og til fra landsorganisationer, der oplever at blive afvist rundt omkring hos frontpersonalet i kommuner, når de eksempelvis ønsker at uddele julekurve til dårligt stillede familier. De får at vide, at den slags prioriterer man ikke, har ikke tid til eller må ikke for ledelsen. Det fortæller, at det også sker i de kommuner, der ellers udadtil signalerer, at de gør meget for at styrke frivilligheden og ønsker at prioritere samarbejdet med frivillige og foreninger.

Selv om en afvisning af dialog og samarbejde med frivillige kan skyldes flere andre ting (f.eks. usikkerhed på faglighed og juridiske forhold), er kendskabet til både frivilligpolitik og frivillighed en central brik i at skabe et godt grundlag for mere samarbejde mellem foreninger og kommune. Erfaringerne fra rigtigt mange kommuner viser, at det betaler sig at formalisere og prioritere indsatsen strategisk for det frivillige sociale arbejde i kommunen. Det vil sige at vedtage en frivilligpolitik, sætte ressourcer af til samarbejdet (i form af et frivilligcenter og/eller en frivilligkonsulent), sætte politisk og ledelsesmæssigt fokus på området. En sådan formalisering er nemlig med til at styrke foreningernes og de frivilliges position i kommunen og dermed til at gøre dem til interessante og relevante samarbejdsparter for mange forskellige afdelinger og ansatte i kommunen. Samtidigt viser erfaringen, at dette ikke kan gøres nok eller gøres udtømmende. Byrådet kan således ikke bare beslutte, at man ønsker at prioritere samarbejdet med frivillige foreninger, og herefter skal alle kommunalt ansatte nok rette ind. Udover formaliseringen og opprioritering af området skal der mere til. Kendskabet til frivilligpolitikken og frivilligheden i kommunen skal udbredes mere. Der skal især sættes fokus på, hvordan ledere på alle niveauer kan være med til at udbrede kendskabet. Her følger nogle forskellige eksempler på, hvordan det på forskellige niveauer kan gøres:

I Tønder Kommune modtager alle nyansatte som en del af introduktionspakken frivilligpolitikken og den sociale vejviser, hvilket skal være med til at give alle medarbejdere viden om muligheden for samarbejde og om hvilke foreninger der findes lokalt. Selvfølgelig kan det overvejes, hvordan sådan en introduktionspakke kan følges op med yderligere viden og information. I Gribskov Kommune har lederen af det ene frivilligcenter flere gange deltaget på introduktionsmøder for nye ansatte. Her har han fortalt om det frivillige arbejde i kommunen, om frivilligcenteret og om mulighederne for samarbejde med frivillige. På den måde bliver der sat ord og et ansigt på kommunens frivillige sociale arbejde.

Som en videreudvikling af arbejdet i udviklingsprojektet har Gribskov Kommune i 2011 igangsat et projekt om fremtidens velfærdssamfund. Her er både den øverste politiske og administrative ledelse engageret i at tænke nye tanker og opdyrke nye muligheder for civilsamfundets deltagelse i velfærdsudviklingen i kommunen. Det betyder, at det frivillige arbejde i langt større omfang og med mere pondus bliver sat på dagsordenen internt i kommunen. Det bliver spændende at se, hvad projektet kommer til at betyde for det lokale samarbejde.

Helt overordnet bør det også overvejes, hvordan viden om området formelt kan udbredes til alle kommunens forskellige forvaltninger og institutioner. Knud Aarup, social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune, peger i sin bog: ”Frivillighedens velfærdssamfund” på, at der skal udvikles en slags frivillighedens sektoransvarlighed. Denne sektoransvarlighed betyder, at alle kommunens dele skal forholde sig til, hvordan frivillige kan inddrages i arbejdet. Han mener nemlig, at det er afgørende, at kommunen i langt højere grad begynder at række ud mod de frivillige organisationer (Aarup 2010:179). Det vil være med til at sætte frivilligheden på dagsordenen alle steder i kommunen, hvilket kan være med til at skabe mere åbenhed for samarbejde.

Indhold - forgående side - næste side