7.4 Støt og styrk den lokale frivillighed og få godt grundlag for fremtidigt samarbejde!

Når man ser ud over kommunens foreninger og frivillige, kan det nogle gange se ud, som om der ikke er noget holdbart at bygge på. Måske er det svært at se, hvor ressourcepersonerne er? Måske er der ingen af foreningerne, som har nøglepersoner eller ansatte, der kan være vigtige for at få samarbejde i stand? Måske virker foreningerne trængte og uden ret meget initiativ?

Som nævnt i kapitlet om rammerne for samarbejde i kommunen findes der en lang række redskaber til at skabe et godt frivilligmiljø i kommunen (økonomisk støtte, frivilligråd, frivilligpolitik, frivilligcenter osv.). Disse redskaber kan bruges strategisk i forhold til at styrke foreningerne som samarbejdspartnere. Eksempelvis kan den økonomiske støtte gøre, at foreningerne ikke skal bruge så meget energi på fundraising, men i stedet kan koncentrere sig om deres gode aktiviteter og måske muligheden for at styrke samarbejdet med kommunen.

En af erfaringerne fra udviklingsprojektet er, at samarbejde mellem foreninger kan være positivt for at styrke samarbejdet med kommunen. Nogle foreninger er små og ressourcesvage, mens andre er store, har mange frivillige og en eller flere ansatte, ressourcepersoner eller ildsjæle, der driver samarbejdet. De små foreninger kan have meget ud af at koble sig på en eller flere af de ressourcepersoner, der sidder i en af de større foreninger. Herigennem kan de ytre deres behov og ønsker uden nødvendigvis at være til stede til alle møder med kommunen. Samtidigt betyder det for den eller de større foreninger, at de får mere vægt bag deres ord og ideer. Ideen om at store og små foreninger samarbejder lokalt i dialogen med kommunen er netop ideen bag etableringen af frivilligråd. Frivilligrådene kan bruges i arbejdet med at skabe samarbejde, både som sparringspartner i forhold til en vision om mere samarbejde, som brobygger i forhold til foreninger og som en vigtig repræsentant for både store og små foreninger. Kommunen kan både være med til at skabe rammer for og anledninger til at foreninger kan samarbejde – både i forbindelse med et frivilligråd og i andre fora.

Igen må frivilligcenteret nævnes som en rigtig god brobygger mellem foreninger og kommune. Fra udviklingsprojektet kan vi se, at frivilligcentrene fungerer rigtigt godt som bindeled mellem små foreninger med færre ressourcer og kommunen. Frivilligcenteret kan tage ønsker til samarbejde med fra kommunen og undersøge, om der er foreninger og/eller frivillige der kan indgå i et sådant samarbejde. Samtidigt kan de være med til at holde møder og lave aftalerne for foreningerne. På den måde skal de små foreninger ikke bruge så mange ressourcer på at få samarbejdet op at stå, men kan koncentrere sig om den konkrete opgave. Nogle frivilligcentre har gode erfaringer med at stå for en del af et samarbejdsprojekt i samarbejde med både en frivillig forening og kommunen. Det kan f.eks. være hjælp til rekruttering af flere frivillige, hjælp til organisationsudvikling af foreningen osv. En frivilligkonsulent kan også løfte noget af denne opgave, men er udfordret af at være på kommunens side og kan have sværere ved at være og fremstå som upartisk brobygger i et samarbejde.

Hvis man savner samarbejdspartnere på særlige områder, kan man som kommune også overveje, om der er mulighed for at hjælpe nye foreninger i gang på et særligt område. Selv om kommunen ikke skal være primær drivkraft, kan man godt støtte opstarten af nye foreninger med konsulentstøtte, økonomiske midler og gode kontakter lokalt. Se kapitel 5.8 om andre typer støtte til foreninger.

Indhold - forgående side - næste side