![]() |
||||||||
Fakta om frivilligt arbejde Få svar på spørgsmål om frivilligt arbejde (FAQ) Den frivillige sociale indsats - Årsrapport 2010 Frivillighedsundersøgelsen Temaer i det frivillige arbejde
§ 18 i Lov om social service Børneattester Kompetenceudvikling af frivillige Ledelse i frivillige organisationer Fundraising og støttemidler Dokumentation af frivilligt socialt arbejde Unge og frivilligt arbejde Web-håndbog om samarbejde
Projekter og analyser Litteratur Vejviser til frivillige organisationer Nyttige links |
|
|||||||
7.2 Husk på det frivillige arbejdes styrker – respekter og dyrk disse!Som nævnt i indledningen til denne håndbog er der her ikke gjort meget ud af at argumentere hvorfor samarbejde mellem foreninger og kommuner er godt. I den tidligere publicerede rapport: ”Frivilligpolitikker og samarbejde” behandles spørgsmålet om ”hvorfor samarbejde?”. For kommunerne giver samarbejde med foreninger et supplement til den offentlige indsats. En indsats der kan give kommunen lettere adgang til udsatte grupper, men som også skaber en anden tilgang til udsatte grupper. Noget af det mest karakteristiske ved frivillige og foreningers arbejde er, at det ikke er bundet af hverken formelle ansættelsesforhold eller underlagt de mange love og regler som kommunens ansatte er. Det betyder i praksis, at frivillige og foreninger kan noget, som kommunen ikke kan. De kan møde borgere og brugere uden at skelne til journaler, lovrammer, politiske krav osv. De er så at sige ikke lige så bundne som kommunale medarbejdere, der ved siden af at skulle gøre en god indsats for borgerne skal være opmærksomme på en stor mængde love, regler, krav osv. For borgere og brugere betyder det, at de kan fortælle ting til frivillige, som de ikke kan sige til en offentlig ansat. Derudover kan de hos frivillige møde en medmenneskelighed, som de måske savner blandt de kommunale ansatte. Dette er det frivilliges arbejdes store styrke og kan være med til at skabe meget værdi for borgere og på sigt også for kommunen, der måske oplever, at socialt udsatte får det bedre eller bliver hjulpet på rette vej af mødet med frivillige.
Det er derfor vigtigt ikke bare at anerkende og respektere det frivillige arbejdes styrke, men også at dyrke den som en central del af samarbejdet. Det bør ligge i hele bevidstheden omkring samarbejdet med foreninger. At anerkende, respektere og dyrke denne styrke ved det frivillige sociale arbejde kan praktiseres ved at tale om denne styrke som en vigtig del af ønsket om at styrke samarbejdet med frivillige. Det er fint at fortælle foreningerne direkte, at en af bagtankerne ved samarbejde er, at frivillige har en særlig kontakt til forskellige målgrupper, der kan være essentiel i at skabe gode vilkår for gruppen. Derudover respekterer man denne styrke ved det frivillige arbejde ved ikke at kompromittere den. Dvs. ikke opstille krav og regler, som i praksis gør foreningernes arbejde lig med det kommunen laver. Når der indgås samarbejdsaftaler, bør man således have bevidsthed om, at aftalen ikke skal kvæle det frivillige arbejdes styrke ved f.eks. at stille de samme krav til frivillige, som man gør til kommunalt ansatte. Det gør sig særligt gældende, når det kommer til krav til dokumentation og kvalitetssikring. Respekten for de frivilliges ”ubundne” kontakt og dialog med borgerne er dog også en balancegang. At lave frivilligt arbejde betyder nemlig ikke, at man ikke er underlagt visse krav om tavshedspligt, etik og indberetningspligt. Frivillige skal eksempelvis være klædt på i forhold til at håndtere personfølsomme oplysninger, mistanker om strafbare forhold og meget andet. I Danmark har alle – uanset position – pligt til at underrette offentlige myndigheder ved mistanke om f.eks. seksuelt misbrug af børn. Uden visse krav til det frivillige arbejde vil det i praksis være umuligt for kommuner at lave aftaler om gensidig henvisning eller samarbejde. Som borger i en kommune er det vigtigt at vide, at ens personlige problemer og udfordringer ikke bare videregives til frivillige, som måske fuldstændigt uden etik og omtanke kan udbasunere disse. I afsnittet om Jura og samarbejde kan du læse mere om, hvordan spørgsmålene om etik, tavshedspligt og indberetningspligt kan håndteres i samarbejdet med frivillige. |
Mere information2. Introduktion til Kommunehåndbogen 2.1 Håndbogens opbygning 3. Foreningerne som samarbejdspartnere? 4. Hvad kendetegner kommunen som samarbejdspartner 5. Rammerne for samarbejde i kommunen 5.1 Grundpillerne og metode for samarbejde 5.2 Uddeling af økonomiske midler (§18) 5.3 Social vejviser 5.4 Frivilligpolitik/ frivillighedspolitik 5.5 Frivilligråd 5.6 Kommunal kontaktperson/ frivilligkonsulent 5.7 Frivilligcenter 5.8 Andre typer støtte til foreninger 6. Opstart af samarbejdsrelationer – hvordan gør man? 6.1 At skabe kontakt og dialog mellem parterne 6.2 At få et samarbejde i stand 6.3 Formalisering af samarbejdet 6.3.1 Skriftlig samarbejds- eller partnerskabsaftale 6.3.2 Økonomi i samarbejdet 6.3.3 Forsikring i samarbejdet 6.3.4 Tavshedspligt i samarbejdet 6.4 Hvilke typer samarbejde kan man lave? 7. Udfordringer i samarbejdet og hvordan de løses 7.1 De lokale foreninger og samarbejdet med dem 7.2 Husk på det frivillige arbejdes styrker – respekter og dyrk disse! 7.3 Få et overblik over de frivillige sociale tilbud i kommunen! 7.4 Støt og styrk den lokale frivillighed og få godt grundlag for fremtidigt samarbejde! 7.5 Afstem forventningerne til et samarbejde – også jeres egne! 7.6 Ting tager tid 7.7 Arbejdstid versus frivillig fritid 7.8 Vær risikovillig 7.9 Frivillige kan være tilbageholdende omkring samarbejde med kommunen 7.10 Kommunens interne forhold 7.11 David og Goliat – på kommunens præmisser? 7.12 De mange aktører i kommunen 7.13 Den politiske opmærksomhed på området 7.14 Krav om dokumentation og kvalitetssikring 7.15 Tilbageholdenhed over for samarbejde blandt kommunalt ansatte 7.16 Kendskab til frivilligpolitik og vision om samarbejde 7.17 Viden om, hvordan man samarbejder med frivillige 7.18 Faglighed og samarbejde 7.19 Jura og samarbejde 8. Drift og udvikling af samarbejdet 9. Frivillige i kommunale institutioner 9.1 Formelle forhold for den kommunale frivillige 9.2 Formelle forhold for det frivillige arbejde i kommunen 9.3 Organisering af frivilligheden - måske er det bare nemmere i regi af en forening? 9.4 Hvordan gør man? |
|||||||

