7.12 De mange aktører i kommunerne

I virkeligheden er det fuldstændigt misvisende at tale om samarbejde mellem frivillige foreninger og kommuner. Det sker nemlig næsten aldrig, at kommuner samarbejder med enkelte foreninger. Derimod er det ansatte i kommunen, og måske når man strækker sig langt en kommunal institution eller afdeling, der samarbejder med foreninger. Samarbejde er således altid mellem aktører i kommunen og frivillige (eller ansatte) i foreningerne.

I samme forbindelse oplevede vi i udviklingsprojektet, at de mange forskellige aktører i kommunerne faktisk i sig selv kan være en barriere for at få dialog og samarbejde i gang. Dels fordi det kan være rigtigt svært for en forening, der er interesseret i at samarbejde, at finde den rette person at tale med eller overhovedet at vide, om der er nogle der beskæftiger sig med foreningens fokusområde. Dels fordi de mange aktører i kommunen ofte ikke har overblik over, hvad hinanden laver og ikke kender hinanden. De kan derfor hverken tage stilling til, hvordan kommunen kan samarbejde om et emne eller præcist sige, hvad der samlet set foregår på et område. I Tønder Kommune havde man fokus på samarbejde med frivillige inden for ”unge og misbrug”-området. På de indledende møder viste det sig, at de kommunale medarbejdere havde brug for lang tid for at lære hinanden og hinandens arbejdsområder at kende, inden de overhovedet havde overblik nok til at tale med de frivillige. På mødet blev især de kommunalt ansatte overraskede over alt det, der allerede foregik inden for området i kommunen.

Hvis man som kommune ønsker at styrke samarbejdet med foreningerne er især to tiltag at anbefale. Først bør det overvejes at sikre, at der er nogen til at hjælpe interesserede foreninger til at finde de rette samarbejdspartnere i kommunen. Det kan være ved at lave en slags ”foreninger-én-indgang”, hvor en frivilligkonsulent følger alle foreningers henvendelser til dørs og bliver en slags ”case-manager” for foreningerne. Dernæst bør man inden for forskellige samarbejdsområder overveje, at forsøge at skabe et overblik over, hvilke initiativer kommunen allerede har gang i. Når man eksempelvis vil samarbejde med en patientforening, er det hensigtsmæssigt at have et overblik over hvilke afdelinger og forvaltninger der er i kontakt med den type patient og sygdom, der er i fokus. I forbindelse med Servicestyrelsens ODA-projekt (Organisering af Dag- og Aflasningsindsatsen for borgere med demens og deres pårørende) er der udarbejdet et redskab til at tage temperaturen på kommunens indsats omkring demente. Dette redskab vil også kunne bruges til at skabe et overblik på andre af kommunens indsatsområder inden man i gangsætter dialog med frivillige. Se redskab til afklaring af den kommunale demensindsats.

Derudover giver det rigtigt god mening at lade frivilligkonsulenter og frivilligcenter agere brobyggere mellem kommunen og foreningerne. De kan være med til at finde rundt i det virvar af personer, institutioner, afdelinger, teams, områder, ledere, forvaltninger og medarbejdere, som kommunen består af. Det skal bemærkes, at den norske opbygning fra Bærum kommune, hvor frivilligkonsulenten tager sig af det interne i kommunen og frivilligcenteret tager sig af kontakten til de lokale foreninger, viser sin styrke her. Frivilligcentrene kan ofte ikke alene kende til kommunens mange aktører og aktiviteter, men har brug for en ”insider” til at hjælpe foreninger på vej.

Indhold - forgående side - næste side