frivillighed.dk - frivillighed.dk, frivilligt socialt arbejde, frivilligt arbejde, frivillighed, frivillige, kompetenceudvikling, frivillig sektor, frivilligt, center for frivilligt socialt arbejde, frivillige foreninger, frivillige organisationer, sociale foreninger, sociale organisationer, foreningsarbejde, frivilligt, foreningsengagement, foreningshjælp, organisationsudvikling, rådgivning, kurser for frivillige, frivilligcenter, decemberkonference

English Selvbetjening Tip en ven Læs siden op Gå til forsiden Forstør skrift Om frivillighed.dk Sitemap Print side
blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif
top-corners.gif
  image  
   
  cheader-viden.gif  
 

7.1 At forberede sig på samarbejde med kommunen

Hvis du læser håndbogen til kommuner om samarbejde med foreninger vil du se, at der er stort fokus på, hvordan kommunen bør anerkende, respektere og støtte op om det frivillige engagement. Det understreges, at den bedste måde at få samarbejdet i gang på er at skabe gode rammer for frivilligheden, inddrage frivillige, åbne op for personlige møder mellem ansatte og frivillige osv. Der bliver således opstillet en lang række måder, hvorpå kommunen bør forberede sig på kontakt, dialog og samarbejde med frivillige.

I denne håndbog til foreninger om samarbejde med kommunen er der brug for også at stille skarpt på, hvordan foreningerne kan eller måske lige frem bør forberede sig på samarbejde med kommunen. Det betyder ikke, at foreningerne skal omskoles til at kunne tale et kommunalt sprog eller skal blive som en professionel samarbejdspartner. Derimod handler det i højere grad om, at foreningerne dels kan formulere, hvem de er og hvad de laver, dels har gjort sig nogle overvejelser om deres arbejde, værdier, metoder og afgrænsning. Det er meget nemmere for kommunen at se jer som en potentiel samarbejdspartner, hvis I har sat ord på jeres arbejde og hvem I er.

Forberedelse til samarbejde handler grundlæggende om at blive klar på, hvem man er og hvordan man sikrer den kvalitet i det frivillige arbejde, man ønsker. Først og fremmest er det vigtigt, at foreningen kan sætte præcise ord på deres mål, målgruppe og arbejdsmetoder. For kommunen er det vigtigt at vide, hvad foreningen arbejder med og hvordan, samt præcist hvad det er for en målgruppe de arbejder for. De fleste foreninger ville kunne levere disse svar kort og præcist med udgangspunkt i deres vedtægter. Andre kan få meget ud af at få sat præcise ord på disse grundlæggende spørgsmål.

Jørgen og Åge23.jpg (33638)

Ud over de grundlæggende spørgsmål om mål, målgruppe og arbejdsmetoder kan det også være vigtigt at overveje kvaliteten i det arbejde, foreningen laver. Det kan dreje sig om, hvordan frivillige udvælges og uddannes, samt hvilke rammer de arbejder inden for. Derudover handler det også om, hvilke værdier foreningen baserer sig på og hvilken etik man har i arbejdet.

Foreningen Ventilen, der laver aktiviteter for ensomme unge, har gjort sig flere overvejelser om, hvordan de kan spille ind som samarbejdspartner for kommunen. De har fokus på, hvordan de som organisation kan sikre det frivillige arbejdes kvalitet og arbejder med strukturer og retningslinjer for det frivillige arbejde og med hvordan frivillige bliver uddannet.

Hos Ventilen har man sat meget præcise rammer for Ventilens frivillige og det frivillige arbejde i organisationen. Frivillige er mellem 18 og 30 år. De skal gennemgå en jobsamtale og en grunduddannelse, før de kan begynde som frivillige. Derudover er der tre måneders prøvetid. Nye frivillige hos Ventilen må ikke være færdiguddannede inden for et socialfagligt fag, når de starter. Ventilen ønsker nemlig at holde fokus på, at de ikke er rådgivende eller behandlende. Sidst, men ikke mindst holder lokale Ventilen-mødesteder introduktionssamtaler med nye unge brugere og har en strategi for, hvornår de frivillige skal viderehenvise unge til andre tilbud, hvis de frivillige ikke kan hjælpe dem. Dette sker oftest, hvis de unge har andre problemer ud over ensomhed.

For mange foreninger kan Ventilens rammesætning synes noget stram. Ikke alle foreninger ønsker at sætte så præcise rammer for, hvem der kan være frivillige. Alligevel er Ventilens rammer et godt eksempel på, hvordan man som forening kan tage nogle afklarede debatter og formulere rammerne for det arbejde, man laver. Det gør det nemmere for partnere – både i den frivillige verden og i det offentlige at samarbejde. Læs mere om Ventilen

I forbindelse med ODA-projektet (Organisering af Dag- og Aflasningsindsatsen for borgere med demens og deres pårørende) har Servicestyrelsen udviklet et redskab som frivillige organisationer kan anvende til afklaring af deres egen indsats og til afklaring af ønsker om samspil med andre aktører på området. Selv om folderen har fokus på demente og deres pårørende, vil det meste kunne bruges i andre sammenhænge også. Se ODA-redskabsfolderen.

Indhold - forgående side - næste side

blank.gif

Mere information

2. Introduktion til foreningshåndbogen 2.1 Håndbogens opbygning 3. Hvad kendetegner kommunen som samarbejdspartner? 4. Hvad kendetegner os selv som samarbejdspartner? 5. Rammerne for samarbejde i kommunen 5.1 Grundpillerne og metode for samarbejde 5.2 Uddeling af økonomiske midler (§18) 5.3 Social vejviser 5.4 Frivilligpolitik/ frivillighedspolitik 5.5 Frivilligråd 5.6 Kommunal kontaktperson/ frivilligkonsulent 5.7 Frivilligcenter 5.8 Andre typer støtte til foreninger 6. Hvordan får man kommunen i gang? 7. Opstart af samarbejdsrelationer – hvad gør man? 7.1 At forberede sig på samarbejde med kommunen 7.2 At skabe kontakt og dialog mellem parterne 7.3 At få et samarbejde i stand 7.4 Formalisering af samarbejdet 7.5 Hvilke typer samarbejde kan man lave? 8. Udfordringer i samarbejdet og hvordan de løses 8.1 Det frivillige arbejdes styrker i samarbejdet 8.2 Overblik over de frivillige sociale tilbud i kommunen 8.3 Støtte til foreningerne – bedre samarbejdspartnere? 8.4 Forventninger til samarbejde 8.5 Ting tager tid! 8.6 Arbejdstid versus frivillig fritid 8.7 Nogen gange går det galt! 8.8 Frivillige kan være tilbageholdende over for samarbejde med kommunen 8.9 David og Goliat – på kommunens præmisser? 8.10 De mange aktører i kommunerne 8.11 Den politiske opmærksomhed på området 8.12 Krav om dokumentation og kvalitetssikring 8.13 Tilbageholdenhed over for samarbejde blandt kommunale medarbejdere 8.14 Kendskab til frivilligpolitik og vision om samarbejde 8.15 Viden om samarbejde med frivillige 8.16 Faglighed og samarbejde 8.17 Jura og samarbejde 9. Drift og udvikling af samarbejdet 10. Frivillige i kommunale institutioner 10.1 Formelle forhold for den kommunale frivillige 10.2 Formelle forhold for det frivillige arbejde i kommunen 10.3 Organisering af frivilligheden - måske er det bare nemmere i regi af en forening? 10.4 Hvordan gør man?
   
Powered by Webnodes CMS and Filecamp