frivillighed.dk - frivillighed.dk, frivilligt socialt arbejde, frivilligt arbejde, frivillighed, frivillige, kompetenceudvikling, frivillig sektor, frivilligt, center for frivilligt socialt arbejde, frivillige foreninger, frivillige organisationer, sociale foreninger, sociale organisationer, foreningsarbejde, frivilligt, foreningsengagement, foreningshjælp, organisationsudvikling, rådgivning, kurser for frivillige, frivilligcenter, decemberkonference

English Selvbetjening Tip en ven Læs siden op Gå til forsiden Forstør skrift Om frivillighed.dk Sitemap Print side
blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif
top-corners.gif
  image  
   
  cheader-viden.gif  
 

6.4 Hvilke typer samarbejde kan man lave?

Samarbejde mellem foreninger og kommuner kan være alt fra uformel kontakt til fælles opgaveløsning i partnerskaber og samarbejdsprojekter. Vi har forsøgt at sammenfatte samarbejdsformer i følgende figur:

 

Fig 3.jpg (31618)

Figur 3: Typer af samarbejde

 

Ud fra vores erfaring er det ikke sådan, at det der ligger øverst længst til højre er det fineste eller den bedste form for samarbejde. Det bør altid være sådan, at samarbejdets form afgøres ud fra, hvad der giver mening for de involverede og ud fra hvad disse finder relevant og hvad de har ressourcer til. En uformel aftale om at dele viden eller erfaringer kan også skabe værdi for brugere, forening og kommune. Samtidigt kan en partnerskabsaftale blive en for stor mundfuld for nogle, og værdien af en sådan formel aftale kan smuldre, hvis ikke overskuddet og ressourcerne er til stede hos begge parter. Man bør altid finde den samarbejdsform, der bedst passer de forskellige parter og med udgangspunkt i hvilket område man har med at gøre.

Jørgen og Åge30.jpg (33738)

Samarbejde mellem foreninger og kommuner kan til tider leve en lidt skjult tilværelse. Vores erfaring viser, at kommuner og foreninger ikke altid er klar over alt det samarbejde, der allerede er i gang. Eksempelvis hævdede en lille lokal patientforening, at de slet ikke havde nogen kontakt med kommunen og ikke behov for det. Den lokale patientforening havde til huse i en kommunal institution og havde et særdeles udbygget samarbejde med ansatte og ledelse på stedet, hvilket blandt andet indebar, at de frivillige drev en café for beboere, hvor også ansatte deltog i aktiviteterne. Samarbejdet lå dem dog så nært, at de slet ikke havde overvejet, at det havde med kommunesamarbejde at gøre. På lignende vis oplever vi også ofte, at når der først sættes fokus på samarbejde i en kommune, viser der sig rigtigt mange områder, hvor samarbejdet med frivillige og foreninger er udbygget – helt uden politisk bevågenhed. Det kan anbefales, at man i arbejdet med at styrke samarbejdet lokalt i en kommune ser på, hvilke former for samarbejde der allerede findes og indhente viden og erfaringer fra de aktører, der måske i mange år har arbejdet med området.

Der findes utallige eksempler på samarbejder mellem foreninger og kommuner. Nogle er formaliserede og nedskrevne aftaler, andre er uformelle og mundtlige. Her er nogle eksempler på samarbejde til inspiration:

  • Samarbejde om kursusforløb for kandidater til flex- og skånejob. Gribskov Kommunes jobcenter og SOF-Nord. Den lokale forening for flex- og skånejobbere gennemførte et kursus for en gruppe personer, som var godkendt til flex- eller skånejob. Kurset havde til formål at få alle ud i konkrete flex- og skånejobs. Succesraten var meget høj, og det lykkedes at få næsten alle i gang i konkrete jobs.
  • Samarbejde om tilbud til forældre til unge med misbrugsproblemer. Tønder Kommune. Sundhedsforvaltningen og Misbrugscenteret arrangerede sammen med Selvhjælp Sydvest, Sozialdienst Nordsleswig og Lænken et samarbejde om et tilbud om foredrag og selvhjælpsgruppe for forældre til unge med misbrugsproblemer.
  • Odense kommune – Ældresagen. Projekt: ”Spise-ven”, der hjælper småtspisende ældre med en ”spise-ven”, så de kan indtage måltidet sammen med en frivillig spise-ven.
  • Vågekoner – Skanderborg, Bornholm og flere andre steder. Frivillige vågekoner og –mænd sidder hos døende i de sidste dage. De frivillige koordineres i samarbejde med kommunens plejecentre og hjemmehjælpere.
  • Sorggrupper for børn i flere kommuner. Børns vilkår laver sorggrupper for børn og unge, der har mistet en der stod dem nær. Sorggrupperne iværksættes ofte i samarbejde med en kommune.
  • Motivationsgrupper for diabetikere. Diabetesforeningen har i samarbejde med kommuner et tilbud til mennesker med diabetes, hvor de vi skal lave aktiviteter, som kan inspirere og hjælpe til at fastholde en diabetesvenlig livsstil. Motivationsgrupperne findes mange steder i landet. Se f.eks. Herlev og Jammerbugt Kommune.
  • Samarbejde om tilbud til nyankomne flygtningehjælp. Lokale afdelinger af Dansk Flygtningehjælp samarbejder med kommunernes integrationsmedarbejdere om at yde lektiehjælp, være kontaktfamilier mm i rigtigt mange kommuner. Se f.eks. Netværksgruppen i Gentofte Kommune.

Indhold - forgående side - næste side

blank.gif

Mere information

2. Introduktion til Kommunehåndbogen 2.1 Håndbogens opbygning 3. Foreningerne som samarbejdspartnere? 4. Hvad kendetegner kommunen som samarbejdspartner 5. Rammerne for samarbejde i kommunen 5.1 Grundpillerne og metode for samarbejde 5.2 Uddeling af økonomiske midler (§18) 5.3 Social vejviser 5.4 Frivilligpolitik/ frivillighedspolitik 5.5 Frivilligråd 5.6 Kommunal kontaktperson/ frivilligkonsulent 5.7 Frivilligcenter 5.8 Andre typer støtte til foreninger 6. Opstart af samarbejdsrelationer – hvordan gør man? 6.1 At skabe kontakt og dialog mellem parterne 6.2 At få et samarbejde i stand 6.3 Formalisering af samarbejdet 6.3.1 Skriftlig samarbejds- eller partnerskabsaftale 6.3.2 Økonomi i samarbejdet 6.3.3 Forsikring i samarbejdet 6.3.4 Tavshedspligt i samarbejdet 6.4 Hvilke typer samarbejde kan man lave? 7. Udfordringer i samarbejdet og hvordan de løses 7.1 De lokale foreninger og samarbejdet med dem 7.2 Husk på det frivillige arbejdes styrker – respekter og dyrk disse! 7.3 Få et overblik over de frivillige sociale tilbud i kommunen! 7.4 Støt og styrk den lokale frivillighed og få godt grundlag for fremtidigt samarbejde! 7.5 Afstem forventningerne til et samarbejde – også jeres egne! 7.6 Ting tager tid 7.7 Arbejdstid versus frivillig fritid 7.8 Vær risikovillig 7.9 Frivillige kan være tilbageholdende omkring samarbejde med kommunen 7.10 Kommunens interne forhold 7.11 David og Goliat – på kommunens præmisser? 7.12 De mange aktører i kommunen 7.13 Den politiske opmærksomhed på området 7.14 Krav om dokumentation og kvalitetssikring 7.15 Tilbageholdenhed over for samarbejde blandt kommunalt ansatte 7.16 Kendskab til frivilligpolitik og vision om samarbejde 7.17 Viden om, hvordan man samarbejder med frivillige 7.18 Faglighed og samarbejde 7.19 Jura og samarbejde 8. Drift og udvikling af samarbejdet 9. Frivillige i kommunale institutioner 9.1 Formelle forhold for den kommunale frivillige 9.2 Formelle forhold for det frivillige arbejde i kommunen 9.3 Organisering af frivilligheden - måske er det bare nemmere i regi af en forening? 9.4 Hvordan gør man?
   
Powered by Webnodes CMS and Filecamp