Økonomi i samarbejdet

Et centralt spørgsmål i samarbejdet er økonomi, og det må derfor behandles separat her. Økonomien i en samarbejdsaftale stiller flere udfordringer, som må afklares i den indledende dialog. Fra tidligere arbejde med partnerskabsaftaler mellem foreninger og kommuner ved vi, at økonomisk uafhængighed mellem parterne blev fremhævet som en del af et godt partnerskab. Der er dog også eksempler på velfungerende samarbejdsaftaler, hvor penge er en del af aftalen.

Nogle samarbejder handler udelukkende om samarbejde mellem eksisterende tilbud i kommune og forening, som drives for eksisterende midler. Det kan f.eks. være en besøgs- eller vågetjeneste, der indleder et samarbejde med et eller flere af kommunens plejecentre. Her er både foreningens og kommunens opgaver dækket af egne midler, og samarbejdet kræver måske ikke andet end, at man river nogle timer i kalenderen ud til at planlægge samarbejdet og løbende ajourføre hinanden undervejs. Foreningens egne midler kan selvfølgelig være §18 midler, som også hentes i kommunen, uden at det på nogen måde inddrages i forhold til selve aftalen.

Andet samarbejde er mere projektorienteret, og her kan der være brug for at søge nye midler fra puljer, fonde eller i kommunen. Her skal det overvejes, om projektet skal være en samlet enhed, eller om foreningen og kommunen for hver sin del skal skaffe midler til arbejdet. Det er vigtigt her at være opmærksom på, at mange puljer og fonde ikke giver midler til offentlige institutioner. Her er det således kun foreninger, grupper og eventuelt enkeltpersoner, der kan søge. De fleste puljer er dog positive over for samarbejde med kommuner, hvis denne del af samarbejdet dækkes af kommunens egne midler.

Hvis pengene til samarbejdsprojektet skal komme fra kommunen, skal man passe på ikke at få udformet en leveringsaftale på lige fod med aftaler med private virksomheder. En forening kan som regel ikke leve op til købslignende aftaler med foreninger, á la vi giver jer x antal kroner og så leverer I x antal frivillige i x antal timer. En leveringsaftale er heller ikke nødvendigvis den bedste form på samarbejdet. Overvej i stedet at nogle af projektets dele betales af kommunen (f.eks. lokale, kaffe og te til frivillige, annoncering eller andet), hvor foreningen står for hvervning af frivillige, koordinering mm. På den måde bliver der en mere ligeværdig aftale mellem to økonomisk uafhængige parter.

Indhold - forgående side - næste side