![]() |
||||||||
Fakta om frivilligt arbejde Få svar på spørgsmål om frivilligt arbejde (FAQ) Den frivillige sociale indsats - Årsrapport 2010 Frivillighedsundersøgelsen Temaer i det frivillige arbejde
§ 18 i Lov om social service Børneattester Kompetenceudvikling af frivillige Ledelse i frivillige organisationer Fundraising og støttemidler Dokumentation af frivilligt socialt arbejde Unge og frivilligt arbejde Web-håndbog om samarbejde
Projekter og analyser Litteratur Vejviser til frivillige organisationer Nyttige links |
|
|||||||
6. Opstart af samarbejdsrelationer – hvordan gør man?Når rammerne for det gode frivilligmiljø i kommunen er på plads (kapitlet ovenfor) kan man begynde at overveje, hvordan man derudover kan styrke kontakten til, dialogen og samarbejdet med de frivillige foreninger i kommunen. Som nævnt er det vigtigste grundprincip anerkendelsen og respekten for det frivillige arbejde. Al kontakt, dialog og samarbejde må indgås med det udgangspunkt, at det frivillige arbejde og de frivillige foreninger er vigtige og værdige samarbejdspartnere. Selv om dette selvfølgelig altid er vigtigt i samarbejde med eksterne parter, skal man huske på, at netop anerkendelse og respekt er en af det frivillige arbejdes eneste motivationsfaktorer. Frivillige, der ikke på en eller anden vis føler sig anerkendte og respekterede, tager oftest hurtigt benene på nakken og finder et andet sted at involvere sig. Anerkendelsen og respekten for det frivillige arbejde skal ikke kun praktiseres og ytres i det konkrete samarbejde med frivillige og foreninger. Vi ved fra rigtigt mange frivillige og kommunalt ansatte med konkrete erfaringer fra samarbejdsprojekter, at den politiske opbakning på området er helt afgørende. Det er således nødvendigt, at der fra politikerne i byrådet er opbakning til samarbejdet med frivillige og foreninger og en anerkendelse og respekt for det frivillige områdets arbejde og særkende. Hvis der ikke er politisk opbakning til samarbejdet og dialogen med det frivillige arbejde, risikerer man både en manglende kontinuitet og risikovillighed i forhold til nuværende projekter. Derudover er der en stor risiko for, at politikerne pludselig slår bak og ser med meget kritiske øjne på området og det arbejde, der er sat i gang. Nogle kommunale ledere og politikere tror fejlagtigt, at frivilligt arbejde er helt gratis og at samarbejde med foreninger er en 0 kr.-løsning. Det er dog helt forkert. Både i arbejdet med at skabe gode rammer for frivilligheden og i det konkrete samarbejde koster frivillige penge. Der skal hverves frivillige, der skal afholdes aktiviteter og arrangementer, de frivillige har brug for støtte, uddannelse og pleje osv. At prioritere frivilligheden betyder også at prioritere den økonomisk. Ud over grundprincippet om anerkendelse og respekt er det godt at huske på, at den væsentligste metode til at skabe samarbejde er det personlige kendskab. Konkrete møder mellem personer fra kommunen og fra foreningerne skaber de bedste muligheder for, at samarbejde opstår og kommer til at fungere med succes. Vores erfaring er at møder mellem personer fra foreninger og kommuner ikke kun kan være med til at opstarte mere formelt samarbejde, men i høj grad også styrker den uformelle kontakt. Det at have fået ”et ansigt på” en person fra et særligt fagligt område i kommunen eller i en forening gør, at de to parter lettere kan tage uformel kontakt til hinanden omkring spørgsmål, udfordringer, viden eller konkrete borgere, der søger hjælp. Samtidigt opstår der via kendskabet et grundlag for gensidig henvisning (- en henvisning til en frivillig forenings tilbud er ikke det samme som en henvisning til f.eks. en speciallæge eller et behandlingstilbud. Henvisning er her mere i betydningen: vise vej til eller pege på at et tilbud findes) sådan, at kommunens sagsbehandler eksempelvis kan oplyse borgere om de frivillige tilbud og den frivillige forening omvendt ved, hvilken sagsbehandler der sidder med hvilket område og kan forberede borgeren på kontakt og dialog med kommunen. I sidste ende er det til glæde og gavn for både borgere, forening og kommune.
Med baggrund i disse to grundelementer: Anerkendelse/respekt og det personlige kendskab vil vi her forsøge mere konkret at vise, hvordan samarbejde kan opstå. Kapitlet trækker i høj grad på de redskaber til at skabe et godt frivilligmiljø, som er skitseret ovenfor, og viser hvordan de i praksis kan bruges til at få samarbejde i stand. Afsnittene i dette kapitel gennemgår de forskellige faser i opstarten af et samarbejdsprojekt: Kontakt og dialog mellem parterne → Samarbejde aftales → Samarbejdet formaliseres Derudover findes i slutningen et afsnit med eksempler på, hvilke typer samarbejde der kan iværksættes. |
Mere information2. Introduktion til Kommunehåndbogen 2.1 Håndbogens opbygning 3. Foreningerne som samarbejdspartnere? 4. Hvad kendetegner kommunen som samarbejdspartner 5. Rammerne for samarbejde i kommunen 5.1 Grundpillerne og metode for samarbejde 5.2 Uddeling af økonomiske midler (§18) 5.3 Social vejviser 5.4 Frivilligpolitik/ frivillighedspolitik 5.5 Frivilligråd 5.6 Kommunal kontaktperson/ frivilligkonsulent 5.7 Frivilligcenter 5.8 Andre typer støtte til foreninger 6. Opstart af samarbejdsrelationer – hvordan gør man? 6.1 At skabe kontakt og dialog mellem parterne 6.2 At få et samarbejde i stand 6.3 Formalisering af samarbejdet 6.3.1 Skriftlig samarbejds- eller partnerskabsaftale 6.3.2 Økonomi i samarbejdet 6.3.3 Forsikring i samarbejdet 6.3.4 Tavshedspligt i samarbejdet 6.4 Hvilke typer samarbejde kan man lave? 7. Udfordringer i samarbejdet og hvordan de løses 7.1 De lokale foreninger og samarbejdet med dem 7.2 Husk på det frivillige arbejdes styrker – respekter og dyrk disse! 7.3 Få et overblik over de frivillige sociale tilbud i kommunen! 7.4 Støt og styrk den lokale frivillighed og få godt grundlag for fremtidigt samarbejde! 7.5 Afstem forventningerne til et samarbejde – også jeres egne! 7.6 Ting tager tid 7.7 Arbejdstid versus frivillig fritid 7.8 Vær risikovillig 7.9 Frivillige kan være tilbageholdende omkring samarbejde med kommunen 7.10 Kommunens interne forhold 7.11 David og Goliat – på kommunens præmisser? 7.12 De mange aktører i kommunen 7.13 Den politiske opmærksomhed på området 7.14 Krav om dokumentation og kvalitetssikring 7.15 Tilbageholdenhed over for samarbejde blandt kommunalt ansatte 7.16 Kendskab til frivilligpolitik og vision om samarbejde 7.17 Viden om, hvordan man samarbejder med frivillige 7.18 Faglighed og samarbejde 7.19 Jura og samarbejde 8. Drift og udvikling af samarbejdet 9. Frivillige i kommunale institutioner 9.1 Formelle forhold for den kommunale frivillige 9.2 Formelle forhold for det frivillige arbejde i kommunen 9.3 Organisering af frivilligheden - måske er det bare nemmere i regi af en forening? 9.4 Hvordan gør man? |
|||||||

