6. Hvordan får man kommunen i gang?

Af Hans Stavnsager, Hast Kommunikation

I kapitel 4 beskriver vi de mange redskaber kommunen i samarbejde med foreningerne kan bruge for at skabe gode rammer for det frivillige sociale arbejde i kommunen – et godt frivilligmiljø så at sige. Næsten alle lokalforeninger og frivilliggrupper i Danmark er på den ene eller anden måde afhængige af de vilkår, som deres kommune tilbyder. Disse vilkår kan være meget forskellige fra kommune til kommune. I nogle kommuner er der ikke fokus på at skabe et godt frivilligmiljø og som frivillig social forening kan det se håbløst ud at få rykket det politiske og administrative fokus over på gode rammer for frivilligheden. I dette kapitel vil vi se på, hvordan frivillige i foreningerne kan være med til at rykke fokus og få skabt gode rammer for det frivillige sociale arbejde. Kapitlet er skrevet til foreninger og frivillige, enten enkelte eller flere i sammenslutning, der ønsker at påvirke rammerne for det frivillige arbejde i kommunen. Der er derfor her anvendt en I-form, som kan dække både over enkeltpersoner eller en gruppe.

Som forening eller frivillig skal man ikke nødvendigvis acceptere de eksisterende vilkår, som kommunen tilbyder. Man har mulighed for at indgå i den lokalpolitiske proces og påvirke den fremtidige politik på frivilligområdet. Men hvis en sådan påvirkning skal have en rimelig chance for at lykkes, kræver det, at man sætter sig ind i, hvordan den lokalpolitiske proces fungerer. Som baggrund kan I læse kapitel 3 om kommunen som samarbejdspartner. Derudover kan det være en god idé at sætte sig ind, hvilke politiske udvalg, der har hvilke områder og hvem der sidder i udvalgene. I kan læse referater og dagsordener fra møderne og ikke mindst følge med i lokale debatter i avisen og på nettet. I vil kunne finde en hel del information om det lokale politiske arbejde på kommunens hjemmeside.

I kort form er der brug for følgende overvejelser, hvis frivillige vælger at give sig i kast med at påvirke politikken i kommunen:

Hvordan ser de eksisterende vilkår og muligheder på området ud?

1. Hvilke forbedringer eller ændringer i jeres vilkår ønsker I?
2. Hvad kan kommunen få ud af at ændre vilkårene?
3. Hvilke mulige partnere kan I få med på jeres sag?
4. Hvem skal I tale med?
5. Hvordan skal timingen være?

Hvordan ser de eksisterende vilkår og muligheder på området ud?

Inden I giver jer i kast med at fremsætte forslag og ønsker til ændringer, er det naturligvis vigtigt, at I sætter jer grundigt ind i de eksisterende politikker og muligheder på jeres område.

Hvis kommunen allerede har vedtaget en frivilligpolitik, er det et naturligt sted at starte. Er der behov for ændringer i frivilligpolitikken, eller handler det mere om, at principperne i denne ikke bliver omsat til virkelighed? Hvis det sidste er tilfældet, er det måske de konkrete handlinger, tilskudsordninger mv., I skal fokusere på.

Det er vigtigt at bruge den nødvendige tid på dette forarbejde. Nogle gange opdager man, at de muligheder, som man efterlyser, allerede eksisterer, men at de bare ikke bliver brugt – hverken af de frivillige eller af kommunen. Og det virker selvsagt ikke seriøst, hvis man går til politikere eller offentligheden og foreslår noget, der allerede er gennemført.

Hvilke forbedringer eller ændringer i jeres vilkår ønsker I?

Når I har fået et overblik over, hvordan den eksisterende situation i kommunen ser ud, kan I formulere jeres ønsker til ændringer. I denne fase er begrænsningens kunst mange gange det sværeste. Det er fint nok at lave en omfattende liste over alt det, I godt kunne tænke jer, hvis de kommunale midler var ubegrænsede, men jo mere omfattende ønskerne er, desto mindre sandsynligt er det, at nogle af dem bliver gennemført. Det er derfor vigtigt, at I prioriterer jeres ønsker og vælger nogle få ud, som I virkelig mener, vil gøre en stor forskel for jer.

Når de (få) ønsker er valgt ud, som I vil gå videre med, skal de formuleres så præcist og konkret som muligt. Når I taler med embedsmænd, politikere, presse osv., er det vigtigt, at I præcist kan fortælle dem, hvad I ønsker, at de skal gøre. Hvis I f.eks. formulerer et ønske som ”Vi vil gerne have bedre lokaler til det frivillige sociale arbejde i kommunen”, vil I måske nok få nogle positive tilbagemeldinger, men det vil være svært for de politikere mv., der er positive over for jeres ønske, at vide, hvad det egentlig er, I har behov for. Hvis I bliver mere præcise og siger ”Vi har brug for lokaler med 3 separate rum med plads til mindst 20 personer, hvor vi kan få adgang 4 dage om ugen mellem 16 og 22, og som er beliggende inden for gåafstand fra stationen”, bliver det meget lettere for politikere og embedsmænd at vurdere, om de er i stand til at opfylde jeres ønske. 

Et andet eksempel kan være arbejdet med at revidere eller vedtage en frivilligpolitik. Hvis I selv formulerer konkrete forslag til de elementer, der er vigtige for jer, er der langt større chance for at få direkte indflydelse, end hvis I ”blot” giver en løs kritik af de udkast, som embedsmændene kommer med.

Hvad kan kommunen få ud af at ændre vilkårene?

Hvis et samarbejde skal fungere, er det vigtigt, at alle parter får noget positivt ud af samarbejdet. Det er derfor ikke nok at tænke på, hvad I selv ønsker af ændringer – I må også overveje, hvilke positive effekter det kan give for kommunen at gennemføre de foreslåede ændringer. En af de klassiske fejl fra foreninger i forhold til at påvirke de politiske systemer er, at de kun fokuserer på deres egne behov, og at de over for de involverede politikere og embedsmænd derfor komme til at fremstå som ”blinde” i forhold til de bredere hensyn.

Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan jeres ønsker også kan komme andre end jeres egen forening eller gruppe til gode. Vil en udvidelse af jeres aktiviteter komme til at betyde mindre pres på de kommunale tilbud overfor den samme målgruppe? Vil bedre vilkår for foreningerne betyde, at kommunen bliver mere attraktiv for tilflyttere? Vil kontinuerlige møder mellem politiker og foreningsfolk betyde, at politikerne bliver klædt bedre på i forhold til de områder, der interesserer dem?

Mulighederne er mange, og i bund og grund handler det om at gøre kommunen til en medspiller i stedet for en modstander. Mange foreninger tænker læserbreve og forskellige protestaktioner, når det handler om at påvirke lokalpolitikerne, men den type offentlige og konfrontatoriske redskaber bør bruges som en sidste udvej. Først må I prøve at opnå de ønskede resultater gennem en direkte og konstruktiv dialog, hvor I er klar til at indgå kompromisser – og stå ved kompromisserne efterfølgende. Det første skridt bør altid være at strække hånden frem til et samarbejde – hvis den fremstrakte hånd så ikke bliver modtaget, kan I overveje, om I ønsker at tage konflikten.

Den ideelle situation – og den der giver størst indflydelse – er, at politikere, embedsmænd mv. opfatter jer som en samarbejdspartner, der kan og vil være med til at løse problemer, som er vigtige for dem at få løst. Derfor er det selvsagt også en god idé, hvis I følger lidt med i den generelle lokalpolitiske debat, fordi det gør det muligt at målrette jeres forslag i forhold til denne. Hvis sundhed og forebyggelse fylder meget i kommunen i en periode, vil det være en god idé, hvis I kan påvise, at jeres aktiviteter medvirker til at motivere deltagerne til en sundere livsstil. Eller hvis skolelukninger har stået højt på den kommunalpolitiske dagsorden, kan det være en idé at påpege, hvordan foreningslivet kan spille en rolle i at skabe aktivitet og fremdrift i de områder, der har mistet deres lokale skole.

Hvilke mulige partnere kan I få med på jeres sag?

Det er altid godt med alliancer, når man skal påvirke en politisk proces. Når I har gjort op med jer selv, hvad det er, I ønsker at opnå, er det derfor en god idé også at overveje, hvem der kan have en fælles interesse med jer i de samme spørgsmål. Erfaringen fra udviklingsprojektet viser, at der bliver lyttet mere til foreninger i fællesskab og at både små og store foreninger kan få noget ud af at tale med en stemme. Især mindre foreninger er afhængige af at kunne samarbejde med større foreninger og koble sig på de ressourcepersoner, der kan tale for foreningerne.

Hvis det eksempelvis handler om en ny fordeling af § 18 midler, er det oplagt at kontakte de øvrige frivillige sociale foreninger og grupper i kommunen. I første omgang for at høre, om de er enige med jer i jeres ønsker, og dernæst for at koordinere en fælles henvendelse til det politiske system. Hvis det handler om et fælles foreningshus i et lokalområde, vil det være oplagt at kontakte alle foreninger i området – måske også dem der ikke arbejder på det frivillige, sociale område.

Hvis der allerede findes et frivilligråd eller en paraplyorganisation for de lokale frivillige sociale foreninger, er det en rigtig god idé at drøfte ønsker og spørgsmål med dem. De kan både være med til at give input til, hvilke debatter der allerede er i gang i kommunen, hvad der tidligere har været på dagsordenen og hvilken respons politikere og embedsmænd har givet på ideer og forslag. Derudover kan frivilligrådet være en rigtig god vej til at få emnet sat på dagsordenen hos politikere og hos de lokale foreninger. Det skal dog nævnes, at mange frivilligråd ikke har direkte adgang til  kommunalpolitikernes opmærksomhed og ligesom jer må tænke strategisk for at påvirke kommunens arbejde på området.

Ofte vil det være andre foreninger eller frivilliggrupper, der er de mest oplagte samarbejdspartnere, men der er ikke nogen grund til automatisk at begrænse sig til disse. Hvis de ønsker, I har, f.eks. drejer sig om et tættere samarbejde med en eller flere offentlige institutioner, er det en rigtig god idé at få dem med på ideen, før I henvender sig til politikere og forvaltning.

Generelt er det meget sjældent, at politikere siger nej til forslag, hvis de fremsættes, at en bred kreds af interessenter på et område (med mindre forslagene ødelægger de lagte budgetter).

Hvem skal I tale med?

Politisk indflydelse opnås næsten altid bedst gennem en dialog med dem, der forbereder og træffer beslutningerne. Derfor er det vigtigt at vide, hvem der er de relevante nøglepersoner i en politisk proces, som man ønsker at påvirke. Og det kræver ofte en vis grad af research at opnå den nødvendige viden.

I nogle tilfælde er det bedst at gå efter dialog med embedsmænd. Hvis I f.eks. ønsker en anden praktisk udmøntning af en allerede eksisterende politik, vil det ofte være de embedsmænd, der sidder med den daglige administration af politikken, som I skal have fat i. De vil som oftest være positive over for forslag til ændringer fra brugerne inden for et område, hvis disse ændringer kan holdes inden for de eksisterende politiske og økonomiske rammer. Hvis ikke I kan trænge igennem over for embedsmændene, kan I overveje at tage sagen videre til det politiske niveau på området, men inden I gør det, skal I overveje, om sagen er vigtig nok til at gå videre med. Der skal normalt meget til, før politikerne i en kommune underkender embedsmændene, så I skal have gode argumenter med i bagagen, hvis I vælger den vej.

I andre tilfælde er dialogen med politikerne vigtigere. Dette gælder selvfølgelig især, hvis det er en politisk beslutning, som I ønsker ændret – eller hvis I ønsker en helt ny politik vedtaget. Her er det politikerne, der i første omgang skal træffe beslutningen om overhovedet at ville bruge tid på sagen, så her handler det først og fremmest om at få sat sagen på den politiske dagsorden – og det gør I primært ved at henvende jer til politikere. Hvis politikerne så beslutter, at sagen skal behandles politisk, vil embedsmændene typisk blive inddraget i forhold til at forberede det konkrete beslutningsgrundlag, så på det tidspunkt kan det godt være relevant at tage kontakt til embedsmændene.

Det er også vigtigt at gøre sig klart, at politikere ikke bare er politikere. Der er selvfølgelig forskelle fra parti til parti, så det er vigtigt at sætte sig ind i, hvilket partier der potentielt ligger tættest på jeres synspunkter. Men der er også andre forskelle – f.eks. i forhold til hvilke udvalg de forskellige politikere sidder i. Nogle gange kan man opleve, at et fagudvalg i en kommune er meget positive over for forslag fra de frivillige inden for området, men at økonomiudvalget til gengæld stopper forslagene, fordi de er nervøse for, at de vil koste kommunen ekstra penge. I den situation er det naturligvis vigtigere at påvirke økonomiudvalgets medlemmer end fagudvalgets. Generelt kan man sige, at det for det meste er rarest at tale med politikere, der er enige med en selv, men at det er ved at tale med dem, man er uenige med, at man opnår resultater.

I kommuner hvor det er lykkes foreninger at få gennemført tiltag for at skabe et bedre frivilligmiljø, fremhæves det dog oftest, at det handler om at have en god dialog både med embedsmænd og politikere. Det er således vigtigt at overveje, hvilke politiske, administrative og økonomiske spørgsmål et forslag rejser og sigte på at få både politikere og embedsværket med på ideen.

Hvordan skal timingen være?

Som i så mange andre forhold i livet er timing særdeles vigtigt, når det kommer til politisk interessevaretagelse. Generelt kan man sige, at jo før man kan komme til at påvirke en beslutning, desto større mulighed er der for at få indflydelse på den. Hvis først politikerne i byrådet har besluttet en ny frivilligpolitik, vil det være særdeles vanskeligt at få ændret noget i den efterfølgende – næsten ligegyldigt hvor gode argumenter I har. Men hvis I er i dialog med embedsmænd og politikere, mens udkastet til politik er ved at blive formuleret, er der gode muligheder for at blive hørt.

Ovenstående lyder måske enkelt, men det betyder i praksis, at I er nødt til løbende at holde jer orienteret om, hvad der sker lokalpolitisk, hvis I skal have de bedste chancer for at få indflydelse. Hvis I skal påvirke processerne tidligt, er I nødt til at vide, hvornår de går i gang – og politiske processer er for det meste ikke særligt synlige i offentligheden, før de når frem til den egentlige beslutningsfase.

Nogle politiske processer kører efter fastlagte tidsskemaer, så her er det relativt enkelt at vide, hvornår I skal sætte ind. De kommunale budgetter forberedes eksempelvis typisk i forsommeren, mens de behandles og vedtages politisk i eftersommeren og efteråret. Men andre typer af beslutninger – som behandlingen og vedtagelsen af en ny frivilligpolitik – kan i princippet finde sted, hvornår det skal være. Så her er det vigtigt, at I har en løbende kontakt til embedsmænd og politikere – bl.a. for at vide, hvornår I skal være opmærksomme.

Endeligt bør det også nævnes, at valgår indeholder særlige muligheder for at påvirke lokalpolitikken. Under selve valgkampen kan I afkræve de forskellige politikere og partier løfter i forhold til den fremtidige politik (som I senere kan holde dem fast på). Men også her kan I ofte med fordel være tidligere på banen. F.eks. vedtager de fleste partier et politisk valggrundlag i god tid før valget (ofte et år eller mere), som I via eventuelle kontakter i partierne kan forsøge at få til at behandle jeres mærkesag(er).

Indhold - forgående side - næste side