5.8 Andre typer støtte til foreninger

Ud over de ovennævnte typiske redskaber findes der selvfølgelig også mange andre redskaber til at skabe et godt frivilligmiljø og et godt grundlag for samarbejde med foreningerne i kommunen. Vi vil her kort opridse nogle af de mange gode ideer, vi er stødt på ude omkring i kommunerne. Nogle af disse vil blive yderligere behandlet i kapitel 8 om Udfordringer i samarbejdet og hvordan de løses. Nogle af de gode ideer nedenfor er en udløber af nogle af redskaberne skitseret ovenfor – f.eks. frivilligmesse som en frivilligrådsaktivitet. Vi har forsøgt at samle ideerne i tre overordnede emner: praktiske rammer, anerkendelse og synlighed for frivillighed i kommunen og styrkelse af foreningerne.

Praktiske rammer

Lån af lokaler: Frivillige sociale foreninger har ikke på samme måde som børne- og ungdomsforeninger på folkeoplysningsområdet krav på, at kommunen stiller lokaler til rådighed eller giver lokaletilskud. Mange frivillige sociale foreninger har svært ved at finde lokaler til møder og aktiviteter. Det kan derfor være en rigtig stor hjælp, hvis kommunen kan udpege lokaler, som foreninger kan låne. Ofte findes der lokaler, som alligevel står tomme i weekender og om aftenen. En af frivilligcentrenes opgaver er at stille lokaler til rådighed. I geografisk store kommuner har frivilligcenteret nogen gange aftaler med lokale skoler, dagcentre eller lignende om at udlåne foreningslokaler i mindre byer.

I Odense kommune har man for nylig oprettet et Seniorhus, hvor mange af de frivillige sociale foreninger på ældreområdet har til huse. Huset samler dermed flere af de lejemål som foreningerne tidligere, med støtte fra kommunen, havde forskellige steder i byen. Derudover er Seniorhuset et fællesskab af foreninger og frivillige, der sammen kan lave projekter, arrangementer mm. på tværs.

Kontor og print: Mange foreninger bruger meget tid og mange penge på at få kopieret invitationer, pjecer osv. At få taget kopier hos private firmaer kan være rigtigt dyrt. Det kan være en stor hjælp at få adgang til kontorfaciliteter/printer, som kan lånes gratis eller til en fair pris. Dette er også en service, frivilligcentre kan stille til rådighed.

Fælles kalender: Foreninger har et stort behov for at komme ud med deres budskab om aktiviteter og tilbud for deres målgrupper. De har ofte foldere liggende på biblioteket og andre steder, men finder det ofte svært at nå ud til de rette. Særligt hvis det drejer sig om en forholdsvis bred målgruppe f.eks. ensomme ældre. Nogle kommuner tilbyder at være med til at reklamere for foreningstilbuddene, ved at foreningerne har en fast kolonne i kommunens faste side i lokalavisen. Her kan foreninger melde deres aktiviteter og arrangementer ind, og disse får en central plads i lokalavisen og bliver set af mange.

Anerkendelse og synlighed for frivillighed i kommunen

Frivilligfest for alle frivillige sociale foreninger: Kommunen stiller lokaler og støtter med penge til forplejning for at vise de frivillige en tak for det store arbejde, de gør. I Sønderborg Kommune er det en tradition, at politikerne fra social- og sundhedsudvalget serverer maden for de frivillige for at vise deres anerkendelse. Det er ingen hemmelighed, at festen også er en lejlighed for politikerne til at få de frivillige i tale – de er jo også vælgere.

Frivilligmesse: Kommunen stiller lokaler og evt. nogle medarbejdertimer til rådighed, for at de frivillige sociale foreninger kan vise deres forening og aktiviteter frem på en messe, hvor andre borgere inviteres til at komme på besøg. De bedste erfaringer med messer er fra steder, hvor messen indgår i andre aktiviteter – f.eks. en byfest eller en kulturnat – eller finder sted på en central plads, hvor folk kommer forbi. Det kan nemlig være svært at trække folk af huse til en frivilligmesse. I Hjørring har man i forbindelse med en frivilligmesse haft politikere fra socialudvalget til at gå modeshow iført genbrugstøj fra genbrugsbutikker for at skabe opmærksomhed om de mange gode frivillige initiativer i kommunen. I Sorø har man haft succes med en frivilligmesse, der kombinerer oplæg, workshops og ide-udviklingsværksteder og engagerer frivillige og gæster på messen i diskussioner og idéudvikling.

Styrke foreningernes synlighed: Der kan iværksættes forskellige tiltag, der kan hjælpe foreningerne til at blive mere synlige. Det kan være hjælp til at reklamere for foreningernes aktiviteter og tilbud, hjælp til rekruttering og synlighed i lokalmiljøet. I Sønderborg Kommune har man brugt en frivilligbus til at reklamere for de frivillige sociale foreninger hos forskellige virksomheder.

Frivilligpris: Flere kommuner uddeler en frivilligpris til frivillige eller foreninger, der gør en særlig god indsats. Prisen består ofte af en pris-statuette eller vase og et økonomisk beløb til foreningens arbejde. Der oprettes oftest en priskomite bestående af repræsentanter fra både kommune og frivillige sociale foreninger. Samtidigt opfordres alle borgere, frivillige og foreninger til at indstille personer og foreninger til frivilligprisen. En frivilligpris kan også være med til at skabe medieomtale af den frivillige/foreningen, der vinder og af det frivillige sociale arbejde som sådan.

Styrkelse af foreningerne

Kurser og temadage for frivillige: Det kan være en god idé at hjælpe foreningerne lokalt med ny viden og kompetencer i form af kurser og/eller temadage med oplægsholdere og debat. Disse foregår oftest i regi af et frivilligråd eller et frivilligcenter, men en kommune kan også ud fra en dialog med foreningerne og de frivillige om behov tilrettelægge og afholde. I flere kommuner sammentænkes fejringen af frivilligheden og kompetenceudvikling i form af frivilligdage, hvor fagligt input forenes med frivilligpleje og tid til netværk. I Tønder Kommune har kontaktpersonen sørget for at koordinere, at tre lokale foreninger har fået et kursus om konfliktløsning i regi af Uddannelsespuljen.

Støtte til opstart af nye foreninger: Selv om initiativet til at starte nye foreninger skal være rodfæstet blandt folk i det lokale miljø, er der ikke noget i vejen for, at kommunen kan være aktiv i forhold til at støtte op om opstarten af nye foreninger. I Tønder Kommune blev det i forbindelse med udviklingsprojektet tydeligt, at der var behov for flere frivillige sociale foreninger på børne- og ungdomsområdet. De tog derfor kontakt til relevante organisationer for at høre, om de muligvis kunne tænke sig at opstarte en lokalforening i kommunen. Valget faldt på Børns Voksenvenner. Både kommunalt ansatte og frivillige, der deltog i udviklingsprojektet, hjalp med at udpege og prikke til relevante lokale ressourcepersoner, der kunne indgå i en kommende bestyrelse for foreningen. Samtidigt støttede kommunen op om initiativet ved dels at afholde det indledende opstartsmøde for foreningen og ved på forhånd at afsætte en lille pose §18-midler til den nye forening. Støtten til nye initiativer og foreninger er også typisk en opgave, der ligger under frivilligcentrene.

Netværk for frivillige foreninger: I stedet for at arrangere eller koordinere kurser for frivillige kan det også være en rigtig god idé at iværksætte netværk mellem frivillige foreninger. I Rudersdal Kommune har man arrangeret forskellige netværk om f.eks. fundraising og rekruttering af frivillige. Her sidder forskellige personer fra både sociale, idræts- og kulturforeninger sammen og diskuterer fælles udfordringer. Netværkene ledes af en tovholder fra det lokale DGI. Netværk for foreninger er også typisk en opgave, der ligger under frivilligcentrene.

Foreningsportal på kommunens hjemmeside: Det er en rigtig god idé at have tilgængelig information om §18 regler, kommunal kontaktperson, lån af lokaler og andre støttemuligheder liggende på kommunens hjemmeside. Nogle kommuner har lige frem en foreningsportal, hvor man eksempelvis kan booke lokaler, læse nyheder mm. Både Rudersdal og Randers kommuner arbejder med foreningsportaler på deres hjemmesider.

Økonomisk støtte til ansættelser i foreningerne: I nogle kommuner støttes en eller flere foreninger til at kunne ansætte en leder/konsulent. De fleste steder gælder dette primært en ansat leder i et frivilligcenter. Der findes dog også eksempler på andre typer af foreninger, der får økonomisk støtte til en fuld- eller deltidsansættelse. Midlerne tages oftest fra §18 midlerne, men det kan være forskelligt, hvordan økonomien stykkes sammen. Det er selvfølgelig her vigtigt at være opmærksom på, at der helst ikke skal opstå misundelse mellem foreninger, hvis der gives støtte til ansættelser. Argumentationen for støtte til ansættelser bør derfor være helt på plads, og muligheden for at samarbejde med kommunen skal stadig stå åben for andre foreninger.

Indhold - forgående side - næste side