5.6 Kommunal kontaktperson/frivilligkonsulent

Hvad er en kontaktperson/frivilligkonsulent?

I alle landets kommuner sidder der en person, der har med uddelingen af §18-midlerne at gøre, og som tager imod §18 ansøgninger, sender dem til behandling og sørger for at støtten (efter beslutning fra det relevante udvalg) sendes ud til foreningerne. I nogle kommuner udgør denne opgave kun en lille brøkdel af en medarbejders tid. I rigtigt mange kommuner er rollen dog udvidet til at også at være kontaktperson for det frivillige sociale arbejde generelt. En kontaktperson tager ikke kun imod §18-ansøgninger, men står måske også for en social vejviser, frivilligpolitik, kontakten til frivilligcenteret, formidling af kontakter ind i kommunen osv. I nogle kommuner udvider man denne rolle til en fuldtids (eller næsten fuldtids) frivilligkonsulent. Denne har flere mere omfattende opgaver, som eksempelvis at yde konsulenthjælp til fundraising, kontakter til relevante samarbejdspartnere og meget andet. Dette kan være en rigtig god støtte til de frivillige sociale foreninger i kommunen og samtidigt være med til at løfte foreningerne til at kunne indgå i mere konkret samarbejde med kommunen – uanset om det drejer sig om dialog, sparring, gensidig henvisning. En henvisning til en frivillig forenings tilbud er ikke det samme som en henvisning til f.eks. en speciallæge eller et behandlingstilbud. Henvisning er her mere i betydningen: vise vej til eller pege på at et tilbud findes.

I Birkerød, Ballerup og flere andre steder arbejder man med et ”foreninger-én-indgang”-koncept, hvor foreninger (uanset type) kan henvende sig til et telefonnummer. Her tager en af forenings-/frivilligkonsulenterne imod og hjælper så vidt muligt foreningen igennem kommunen, uanset om de har spørgsmål eller ønsker, der drejer sig om teknik og miljø eller børn og skoleforvaltningen. Konceptet har den store fordel, at foreningerne ikke selv skal rende rundt og forsøge at finde en relevant medarbejder.

Som beskrevet ovenfor er den væsentligste metode i samarbejdet med frivillige foreninger det personlige møde. Ved at stille en kontaktperson/frivilligkonsulent til rådighed for foreningerne bliver der mulighed for at få et personligt kendskab frivillige og kommunalt ansat imellem. Erfaringen viser, at de steder hvor en kommune prioriterer at afsætte timer til det frivillige sociale arbejde hos en ansat, styrker det kendskabet til foreningerne i kommunen og omvendt. Eksempelvis er Tønder Kommunes kontaktperson et ”kendt ansigt” i frivilligkredse og en man gerne kontakter, hvis man har spørgsmål eller brug for hjælp. I Gribskov, hvor der findes to frivilligcentre og et frivilligråd, er frivilligkonsulenten i høj grad bindeled til disse. På den måde kan frivilligcenter, frivilligråd og frivilligkonsulent sammen være med til at bygge broen mellem foreninger og kommune.

At have en kontaktperson eller frivilligkonsulent må dog ikke blive en sovepude, fordi man synes man har fået styr på det personlige kendskab mellem frivillige og kommune. En frivilligkonsulent kan ikke nødvendigvis skabe et personligt kendskab mellem frivillige og andre i kommunen. Ofte sker der det, at alt der har med frivillige at gøre havner hos denne person, sådan at ingen andre behøver at beskæftige sig med det. Det personlige kendskab og de personlige møder, der er altafgørende for om samarbejde opstår, skal ikke kun være i forhold til én kommunalt ansat, men til flere – særligt inden for det område, der er relevant for de forskellige foreninger. Når kontakten til de frivillige bliver placeret hos en person kan det hindre, at der opstår kontakter mellem fagpersonale og foreninger, der arbejder inden for deres område. Man bør derfor have fokus på hvordan frivilligkonsulenten også kan fungere som brobygger, og hvordan der kan opstå flere møder og personligt kendskab ansatte og frivillige imellem. Se mere om dette under kapitel 8 om Udfordringer i samarbejdet og hvordan de løses.

Kritisk kan man også pege på, at frivilligkonsulenten kun vanskeligt kan løfte det, der mere er frivilligcenter-opgaver. Rollen som hjælper, støtte og sparringspartner for de frivillige foreninger kan være vanskeligt at forene med de rammer, man som kommunalt ansat er underlagt. Det kan både handle om praktiske ting som arbejdssted, træffetid og spørgsmålet om, hvem man refererer til. Derudover kan organisatoriske forhold betyde, at det kan være svært at være neutral og apolitisk sparringspartner, når man er underlagt kommunens politiske ledelse. Selv om det ser ud til at lykkes i nogle kommuner, er der andre hvor den politiske og ledelsesmæssige indblanding i opgaven gør arbejdet svært.

I de kommuner, hvor der både er en frivilligkonsulent i kommunen og et frivilligcenter, kan man udvikle en hensigtsmæssig arbejdsdeling, hvor frivilligcenteret primært har med de lokale foreninger og frivillige at gøre, mens frivilligkonsulenten primært arbejder indad i kommunen med at facilitere samarbejde og skabe rammerne for den lokale frivillighed. Sådan som det i praksis fungerer i Gribskov kommune. En frivilligkonsulent i den norske by Bærum fremhæver styrken i, at hun ikke arbejder udadtil med foreningerne, men med spørgsmålet om frivilligheden ind i kommunen over for kollegaer og det politiske niveau. Her er det frivilligcentralen, der er bindeleddet ud til foreningerne. Et billede på denne arbejdsdeling kunne være:

Helt overordnet er en frivilligkonsulent dog en rigtig god investering i forhold til at skabe bedre kontakter til den frivillige verden, overblik over hvilke tilbud der findes i frivillig regi og til at være brobygger mellem kommunen og foreningerne.

Hvordan gør man?

Hvis kommunen ønsker at styrke arbejdet på det frivillige område med en medarbejder, kan man overveje flere forhold:

• Har man allerede en kontaktperson, hvis arbejdsfelt ville kunne udvides?
• Ville det være bedre at ansætte en decideret frivilligkonsulent, der mere koncentreret kan arbejde med området?
• Er der brug for efteruddannelse af kontaktpersonen/frivilligkonsulenten?
• Hvor stort et område skal den ansatte dække? Kun det frivillige sociale arbejde, eller skal der arbejdes på tværs i forhold til foreningerne under Kultur og Fritidsforvaltningen (de folkeoplysende foreninger)?
• Hvordan sikres at kendskabet til foreningerne spredes fra frivilligkonsulenten og til andre i kommunen?
• Hvordan kan vi hos os bruge en kontaktperson/frivilligkonsulent som redskab til at skabe mere samarbejde med foreningerne?

En liste over arbejds- og ansvarsområder for en frivilligkonsulent kan se ud som følger. Opgaverne der er markeret med * er opgaver som et frivilligcenter, hvis et sådan findes, oftest tager sig af (der er også eksempler på frivilligcentre, der i større eller mindre grad løfter de opgaver der er skitseret her):

Her kan du få mere hjælp

Center for frivilligt socialt arbejde driver et netværk for kommunalt ansatte med kontakt til de frivillige sociale foreninger. Netværket holder 3-4 årlige møder omkring temaer, der er relevante for disse ansatte. Læs mere om netværket.

I Foreningshøjskolen tilbyder Center for frivilligt socialt arbejde en række ”grundkurser” om den frivillige verden og samarbejde med den. Se de aktuelle tilbud i Foreningshøjskolen.

Indhold - forgående side - næste side