frivillighed.dk - frivillighed.dk, frivilligt socialt arbejde, frivilligt arbejde, frivillighed, frivillige, kompetenceudvikling, frivillig sektor, frivilligt, center for frivilligt socialt arbejde, frivillige foreninger, frivillige organisationer, sociale foreninger, sociale organisationer, foreningsarbejde, frivilligt, foreningsengagement, foreningshjælp, organisationsudvikling, rådgivning, kurser for frivillige, frivilligcenter, decemberkonference

English Selvbetjening Tip en ven Læs siden op Gå til forsiden Forstør skrift Om frivillighed.dk Sitemap Print side
blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif blank.gif
top-corners.gif
  image  
   
  cheader-viden.gif  
 

Udviklingsprojekt for samarbejde mellem frivillige sociale organisationer og kommuner

Udviklingsprojekt i 3 kommuner

Center for frivilligt socialt arbejde har i 2007 indledt et 3-årigt projektsamarbejde med Gribskov, Jammerbugt og Tønder kommuner om at undersøge måder, hvorpå det offentlige og frivillige sociale foreninger kan indgå i konkret samarbejde om opgaver, som kan komme både kommune, foreninger – og ikke mindst borgerne – til gavn.

Formål

Der findes allerede nogle gode eksempler på, at man lokalt er gået sammen om at løse nogle bestemte opgaver for en gruppe af borgere, men erfaringer viser også, at man hurtigt kan støde på dilemmaer, der kan vanskeliggøre et godt samarbejde. For selvom kommuner og frivillige sociale foreninger ofte retter deres indsats mod de samme borgere, så gør de det på hver deres præmisser og ofte også med hver deres perspektiver på, hvad der skal og kan gøres for målgruppen. Projektet har derfor til formål at undersøge, hvordan man kan etablere et samarbejde, der tager højde for de forskelle, der kan være i forståelser af, hvad opgaven går ud på og i forventningerne til, hvad den anden part skal og kan bidrage med i et samarbejde.

Projektet har også til hensigt at undersøge, hvordan man kan udvikle samarbejdet på det mere generelle plan mellem kommunen og det samlede lokale frivillige foreningsliv. Når forudsætningen er, at man ønsker at fremme et rigt og mangfoldigt frivilligt foreningsliv, så er det f.eks. samtidig vigtigt, at mere forpligtende samarbejdsaftaler mellem kommunen og enkelte frivillige foreninger ikke skaber utryghed for de frivillige sociale foreninger, der fravælger eller ikke har mulighed for at indgå i et egentligt samarbejde med kommunen om en bestemt opgave.

Indsatsområder

På den baggrund tager projektet udgangspunkt i to indsatsområder:

1. Frivilligpolitikker

En kommunes frivilligpolitik angiver bl.a., hvordan man opfatter foreningslivet som en del af lokalsamfundet, samt hvilke forventninger man har til relationen mellem kommunen og de frivillige foreninger. I projektet er det et mål at undersøge, hvordan en frivilligpolitik kan bruges aktivt af kommune og frivillige sociale foreninger til at skabe gode vilkår og klare rammer for samarbejdet. Her tænkes der både på den generelle udvikling af frivillighedsområdet, der vedrører alle frivillige sociale foreninger i lokalområdet, samt på det mere specifikke plan, der vedrører de frivillige sociale foreninger, der ønsker at indgå i et mere konkret samarbejde med kommunen om bestemte opgaver.

2. Konkrete samarbejdsaftaler

For at undersøge muligheder og barrierer når en kommune og en eller flere frivillige sociale foreninger går sammen om at løse nogle opgaver for en målgruppe, som de har en fælles interesse i at støtte, er det projektets mål at kunne følge og bidrage til udviklingen af konkrete samarbejdsprojekter. Da det er vigtigt at sådanne samarbejdsprojekter tager udgangspunkt i lokale forhold og ønsker, stiller projektet ikke på forhånd specifikke kriterier op for, hvordan samarbejdet skal udformes.

Centrets rolle i projektet

Undervejs i projektet vil Center for frivilligt socialt arbejde bidrage med konsulentbistand og skabe muligheder for at deltagerne kan mødes på tværs og drøfte emner af fælles interesse. Projektet vil bl.a. munde ud i en rapport, der samler erfaringerne fra projektet og giver anvisninger på, hvad der kan fremme et konstruktivt samarbejde mellem frivillige sociale foreninger og kommuner.

Kontakt

Har du brug for flere oplysninger om udviklingsprojekt for samarbejde mellem frivillige sociale organisationer og kommuner er du velkommen til at kontakte konsulent Dorte Nørregaard Gotthardsen på Center for frivilligt socialt arbejde tlf: 66 14 60 61 eller e-mail: dng@frivillighed.dk

blank.gif 3.JPG

Frivilligpolitikker og samarbejde

I juni 2009 har vi udgivet midtvejsrapporten: Frivilligpolitikker og samarbejde - en rapport som samler op på de hidtidige erfaringer fra udviklingsprojektet i Jammer-bugt, Gribskov og Tønder kommuner og sætter fokus på, hvorvidt frivilligpolitik kan skabe samarbejde.

Rapporten fremhæver de barrierer og muligheder, der kan være i samarbejdet mellem foreninger og kommuner. Derudover diskuteres det hvordan især god vilje, personlige møder og en handlingsorienteret frivilligpolitik kan være med til at styrke samarbejdsmulighederne på tværs.

Download et gratis eksemplar af rapporten.

books 3.jpg

Litteraturoversigt

I forbindelse med udviklingsprojekt for samarbejde mellem frivillige foreninger og kommuner har vi udarbejdet en udvidet litteraturliste om emnet: Frivilligt-offentligt samarbejde. Denne liste giver et godt overblik over udgivelser, foldere, pjecer, initiativer mm. på området over de seneste 10-15 år. Download listen neden for.