![]() |
||||||||
Bestil publikationer Artikler om frivilligt arbejde Pjecer om frivilligt arbejde Frivilligfronten Artikler fra bladet Frivillig Materialer fra konferencer
Mere inspirationDu kan også finde gode råd om nogle af de forskellige emner vi rådgiver om i vores temaer, øvrige artikler og pjecer - ligesom du kan få inspiration til dit frivillige arbejde i de hæfter, bøger, rapporter med mere, som vi har udgivet. Find mere inspiration under publikationer. |
|
|||||||
CVR-registrering af foreningerAf Dorte Nørregaard Gotthardsen, Konsulent på Center for frivilligt socialt arbejde Der eksisterer ikke et krav om, at man som frivillig forening i Danmark skal registrere sig nogen steder. Der findes således ikke en officiel blåstempling eller godkendelse, man som forening skal være i besiddelse af. Som forening skal I dog være opmærksomme på, at I skal have en Nem-konto og være CVR-registreret, hvis I modtager offentlige tilskud, ansætter personale eller er selskabsskattepligtige (f.eks. andelsboligforeninger eller foreninger der driver erhverv). Nem-kontoNår man som forening modtager tilskud fra det offentlige - f.eks. § 18 midler fra kommunen eller puljemidler fra Socialministeriet - bliver pengene indbetalt på en såkaldt Nem-konto. Nem-konto er det fælles offentlige udbetalingssystem. Alle borgere, virksomheder og foreninger, der modtager offentligt tilskud, skal derfor have en Nem-konto. Du kan læse mere om Nem-konto for foreninger på Nem-kontos hjemmeside. CVR-registreringHvis man som forening opretter en Nem-konto, skal man være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens CVR-register og have et CVR-nummer. CVR betyder det Centrale Virksomheds Register og er oprettet for fortrinsvist at give virksomheder et "personnummer". CVR-nummeret er et unikt 8- cifret nummer, som alle virksomheder skal være udstyret med. Da langt de fleste frivillige foreninger på et tidspunkt modtager tilskud fra kommunen eller en anden offentlig instans, er det relevant at lade foreningen CVR-registrere. Sådan bliver din forening CVR-registreretFor at blive registreret i CVR registeret skal I bruge en digital signatur. Den behøver ikke at tilhøre foreningen, men I kan bruge en af foreningens medlemmers digitale signatur. Hvis I ikke har en digital signatur, kan I bestille en på digitalsignatur.dk. Selve registreringen foregår via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens webreg-portal - her vælger I 'frivillig forening' nederst i menuen "Lynservice". Du skal være opmærksom på, at hvis du skal oprette eller ændre i oplysninger om din forening i CVR-registret, skal du være tegningsberettiget og kunne underskrive på foreningens vegne, eller du skal have en fuldmagt fra de tegningsberettigede i foreningen. Husk at registreringen skal fornys en gang om året, sådan at I bekræfter, at foreningen stadig er aktiv. Erhvervs- og Selskabstyrelsens webreg-system sender automatisk en besked om fornyelse til den eller de e-mail adresser, I opgiver ved registreringen. Du kan læse mere om CVR-registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Kilde: frivillighed.dk, Center for frivilligt socialt arbejde den 6. februar 2009 |
Har du et spørgsmålHar du selv et spørgsmål om frivilligt arbejde eller foreningsarbejde, er du velkommen til at skrive til vores rådgivning. Du er også velkommen til at ringe til os på telefon: 66 14 60 61. Vores rådgivningstelefon er åben mandag - torsdag fra klokken 9-15 og fredag fra 9-14.
Kurser for foreningsaktive!Arbejder du med ledelse, samarbejde, drift og udvikling af din forening? Og vil du gerne have ny og opdateret viden, redskaber og inspiration til dit eget foreningsarbejde? Så skulle du melde dig til et af de mange spændende kurser i Foreningshøjskolen. |
|||||||
