![]() |
||||||||
Fakta om frivilligt arbejde Få svar på spørgsmål om frivilligt arbejde (FAQ) Den frivillige sociale indsats - Årsrapport 2010 Frivillighedsundersøgelsen Temaer i det frivillige arbejde
§ 18 i Lov om social service Børneattester Kompetenceudvikling af frivillige Ledelse i frivillige organisationer Fundraising og støttemidler Dokumentation af frivilligt socialt arbejde Unge og frivilligt arbejde Web-håndbog om samarbejde
Projekter og analyser Litteratur Vejviser til frivillige organisationer Nyttige links Europæisk Frivillighedsår 2011 |
|
|||||||
Børneattester i frivillige sociale organisationerIndhold
Lov om børneattestLov om indhentelse af børneattest trådte i kraft pr. 1. juli 2005. Her kan du finde oplysninger om reglerne, og hvordan de frivillige sociale organisationer skal håndtere dem. Hvad siger reglerne?Fra 1. juli 2005 skal frivillige sociale organisationer og foreninger indhente børneattest, når de ansætter eller beskæftiger personer, der skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Kravet om børneattester er en konsekvens af "Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale mv.", som blev vedtaget i Folketinget i juni 2005. I loven blev de enkelte ministerier bemyndiget til nærmere at afgrænse, hvem der er omfattet af pligten til at indhente børneattest og hvilke jobfunktioner, der skal være tale om. I Socialministeriets bekendtgørelse fremgår det, at frivillige sociale organisationer og foreninger, der modtager økonomisk støtte efter Lov om social service § 18, stk. 2, skal indhente børneattest for personer, der skal ansættes eller beskæftiges i organisationen eller foreningen, hvis personerne som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Der skal desuden være tale om, at personerne skal have fast tilknytning til organisationen eller foreningen. Hvad er en børneattest?En børneattest er en særlig form for straffeattest, som giver oplysninger, om en person er straffet efter de bestemmelser i straffeloven, som vedrører seksuelle forhold til børn under 15 år. En børneattest indeholder alene oplysninger om en eller flere af følgende typer af straffelovsovertrædelser:
Hvis en person er dømt for disse overtrædelser, vil det også fremgå af en almindelig straffeattest. Men efter en vis årrække vil dommene ikke længere stå på straffeattesten som følge af forældelsesreglerne. Disse forældelsesregler gælder ikke for børneattester. Hvilke frivillige sociale organisationer skal indhente børneattester?Fra 1. juli 2005 skal frivillige sociale organisationer og foreninger, der modtager økonomisk støtte efter lov om social service § 18, stk. 2, indhente børneattest. Pligten til at indhente børneattest gælder for personer, der skal ansættes eller beskæftiges i organisationen eller foreningen, hvis de skal have direkte kontakt med børn under 15 år, og hvis der er tale om en fast tilknytning til organisationen. For frivillige sociale organisationer og foreninger, der ikke modtager § 18-støtte, er det frivilligt, om de vil indhente børneattester. Hvem har ansvar for at indhente børneattester?Det er arbejdsgiveren, der skal indhente attesten. I de frivillige sociale organisationer vil det sige, at det er bestyrelsen, der har ansvar for at indhente børneattester. Hvem skal der indhentes børneattest på?I frivillige sociale organisationer, der modtager økonomisk støtte efter servicelovens § 18, skal der indhentes børneattester på: Personer, der skal ansættes eller beskæftiges (herunder engageres som frivillige), hvis personen skal have direkte kontakt med børn under 15 år, og hvis der er tale om, at personen skal have fast tilknytning til organisationen. At der er tale om fast tilknytning vil sige at:
Der skal ikke indhentes ny børneattest, hvis personen overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for den samme organisation. Hvordan indhenter I børneattester?Når organisationen skal indhente børneattest – skal I rekvirere to blanketter fra Det Centrale Kriminalregister. Det drejer sig om:
I kan rekvirere begge blanketter hos Rigspolitiet. Det er en forudsætning for at kunne indhente børneattest, at den person, som oplysningerne vedrører, giver sit samtykke på samtykkeformularen. I skal samtidig være opmærksomme på, at hvis en person ikke giver sit samtykke til, at der indhentes børneattest, så må organisationen ikke ansætte eller beskæftige vedkommende, og I må heller ikke engagere personen som frivillig. Normalt vil I få den udfyldte blanket retur fra Rigspolitiet inden for en uges tid. Hvordan håndterer I børneattester i organisationen?Når I indhenter en børneattest, vil I modtage en blank (negativ) eller en positiv børneattest fra Rigspolitiet. En blank (negativ) børneattest vil sige, at den person, der er indhentet oplysninger om, ikke har fået domme for sædelighedsforbrydelser mod børn. En positiv børneattest vil sige, at den person, der er indhentet oplysninger om, har en eller flere domme for sædelighedsforbrydelser mod børn. Sammen med attesten vil organisationen også modtage en vejledning om, hvordan den skal håndtere personoplysningerne i henholdsvis den blanke (negative) og den positive børneattest. Du kan finde vejledningerne om håndtering af personoplysninger i børneattester på Kulturministeriets hjemmeside - Vær opmærksom på at der er to vejledninger hhv.:
Sådan gør I - trin for trin
Hvad sker der hvis I ikke indhenter de lovpligtige børneattester?Hvis en organisation med fortsæt undlader at indhente børneattester, kan den idømmes en bøde. Det er politiet, der fastsætter bødens størrelse. Hvor kan du læse mere?
RådgivningHar du spørgsmål om børneattester i frivillige sociale organisationer, eller ønsker du råd og vejledning om dette tema, er du velkommen til at ringe til Center for frivilligt socialt arbejde og tale med en af vores rådgivere på telefon: 66 14 60 61. Center for frivilligt socialt arbejde |
Bestil vores nyhedsbrevVil du gerne modtage nyheder om Center for frivilligt socialt arbejdes aktiviteter, tilbud, kurser, netværk og konferencer? Så bestil vores gratis nyhedsbrev. Vi sender nyhedsbrevet ud via e-mail den sidste torsdag i hver måned.
Mere inspirationDu kan finde gode råd om nogle af de for-skellige emner vi rådgiver om i vores temaer, artikler og pjecer - ligesom du kan få inspi-ration til dit frivillige arbejde i de hæfter, bøger, rapporter med mere som vi har udgivet. Find inspiration under publikationer. |
|||||||
